Husk dit kampprogram i morgen

15. februar 2020, kl. 10:56

Årets første kamp er også lig med årets første kampprogram.

En vinterpause er naturligvis også lig med en periode uden kampprogram - ingen kamp, intet kampprogram. Men i morgen er vi tilbage med forårets første kamp, når vi tager imod lokalrivalerne nordfra Randers FC til et brag af en forårsåbner på Ceres Park kl. 16.

Til den kamp kan man i kampprogrammet blandt andre møde Casper Højer Nielsen, der fortæller om opstarten og ser frem mod søndagens kamp. Man kan også læse om vores nye sociale regnskab, møde Kasper Lunding i vores Q&A og så har vi mere om visionen for området for vores hjemmebane, Ceres Park, hvor vi fortæller mere om den kommende proces i Kongelunden.

Der er også et nostalgisk kig på en kamp mod Randers Freja i 1978, hvor daværende publikumsfavorit og angriber Tom Bonde måtte på mål i en kamp som vi vandt 4-3 og hvor gæsterne fra Randers måtte spille i lånte trøjer fra Aarhus.

Så som altid er der meget godt læsestof i kampprogrammet som man finder hos vores søde sælgere rundt om på Ceres Park. Prisen er som vanligt kun en 10'er.

Mangler du stadig billet til kampen, så find dem her.

AGF-RFCinfo (1)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet