Kom til AGF-koncert inden forårspremieren

11. februar 2020, kl. 10:40

På lørdag kan man varme op til søndagens lokalbrag med en stor AGF hyldest koncert på Train. Det er AGF Fanclub Aarhus, der inviterer til en musikalsk fodboldaften. AGF følger op med at præsentere nogen af bandsene til fredagsfest inden hjemmekampen mod Hobro den 28. februar.

Den er inde, den er ude, den er inden, den er... argg! - Flere stjerner på trøjen og så videre og så videre. Der er lavet meget musik gennem tiderne, der handler om AGF. Nu på lørdag er det muligt at høre noget af det nyeste, når AGF Fanclub Aarhus inviterer til AGF Tribute Koncert på Train i Aarhus. 

Her vil dem af de bands, der i den senere tid har indspillet nye AGF-sange optræde med sangene og deres eget materiale. Derfor vil man på lørdag den 15. februar fra kl. 20 på scenen på Train kunne opleve Den Evige Nedtur, The Broken Beats, Heroes 2 None, Soulful Injection og Allan RH. 

Tribute Plakat

Se mere om programmet her.

Den Evige Nedtur er et af de navne du kan opleve på lørdag på Train

Bands besøger Ceres Park 
Små 14 dage efter koncerten på lørdag kan man så nyde nogen af de samme bands igen, når de kigger forbi AL Bank Fanzonen i forbindelse med vores hjemmekamp mod Hobro, hvor vi inviterer hele byen på stor fredagsfest inden kampen.

Her kan man se frem til at opleve Broken Beats og Allan RH. Men flere kan komme til, da programmet stadig er under udarbejdelse. Hold øje med AGF.dk for mere om den store fredagsfest inden kampen mod Hobro den 28. februar kl. 19. Billetter kan dog allerede købes nu lige her >>>

I forbindelse med koncerten lørdag har AGF Fanclub i øvrigt startet en liste på Spotify, der pt. består af syv nye AGF-sange indspillet af lokale kunstnere i forbindelse med fanklubbens projekt; "AGF Musik". Planen er henover foråret at tilføje en lang række tidligere indspillede sange, således enhver AGF fan kan finde en stor pulje AGF sange samlet ét sted. Man finder listen her >>>>

Besøg AGF Fanclub Aarhus for mere om koncerten her >>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet