Stemmer på kampen

Af: NM / Foto: Ole Nielsen og Getty Images - 15. februar 2020, kl. 21:13

I morgen venter Randers FC hjemme i Ceres Park. Her samler vi op på nogen af de mange forventninger til lokalopgøret.

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at der i morgen venter en stor kamp hjemme i Ceres Park, når vi i forårspremieren tager imod Randers FC til et spændende lokalopgør. Det er kl. 16 og man kan stadig købe en billet, hvis man mangler. 

Det foregår lige her >>>>

I et nyt optaktsformat, vi kalder "Stemmer på kampen" ser vi frem til kampen med en række citater fra aktører og en enkelt iagttager

- Vi glæder os til at komme ud og spille om tre point foran vores fans. Vi skal gå ud og sørge for at ramme de ting i kampen, vi gerne vil. Vi har tro på os selv og respekt for modstanderen. Jeg tror det bliver en kamp på mentalitet, vilje og tryk - det ved vi Randers FC kommer med, og det skal vi kunne matche med energi og vilje.
Cheftræner David Nielsen, AGF til AGF TV. 

David Nielsen (6)

- De (AGF og Randers FC, red) skal begge vise sig værdige til toppen af ligaen efter en vinterpause, så det bliver spændende at se, hvad der kan bruges efter træningen, og hvem der bedst kan tage sin selvtillid med på banen igen. Det bliver en hektisk kamp mellem to hold, der begge har øjnene på en top seks-placering og kan lide at spille med musklerne.
Flemming Povlsen, ekspert på Discovery til Bold.dk.

Flemming Povlsen 280419-01

- Vi skal ud og angribe kampene i foråret. Der er ikke noget med at hvile på laurbærrene. Og søndag bliver en svær kamp. Randers har et stabilt godt hold. De spiller med stor tålmodighed og er gode til at gribe de momenter, der opstår i kampen. De er svære at spille imod, så det kræver, at vi rammer vores bedste niveau, hvis vi skal bryde den statistik, vi har mod dem.
Casper Højer Nielsen, AGF i kampprogrammet til kampen.

Casper Højer Nielsen 201019-01



- Det bliver fedt. Der bliver knald på, tror jeg. Det bliver nok som det plejer, når det er AGF mod Randers. Dér plejer det at slå lidt gnister, og det tror jeg, at det kommer til at gøre igen. Nu krydrer vi den med, at det også er forårspremieren - det plejer i sig selv at være nok til, at der kommer gnister.
 
Erik Marxen, Randers FC til Randersfc.dk

Getty Images -1177470384

- Det bliver sikkert en slåskamp, som det plejer at være mod Randers FC. Randers FC er et rigtig fint hold, som vi har haft problemer med. Men hvis vi kan ramme vores niveau, får vi også point på søndag og gerne tre. 

Patrick Mortensen, AGF til Tipsbladet.dk

Patrick Mortensen 290919-003

- Det bliver en klassisk premierekamp, et lokalopgør og en topkamp, og det bliver et fysisk opgør, som det ofte er, når vi møder hinanden. Og vi skal vide, at AGF kommer med alt, hvad de har. AGF er et godt organiseret hold med en god defensiv - når det er sagt, har de selvfølgelig også nogle enere i Mustapha Bundu og Jakob Ankersen, som har set god ud i opstarten.

Cheftræner Thomas Thomasberg, Randers FC til Bold.dk.

Thomas Thomasberg 02071701

Mangler man stadig billet til kampen, så findes de lige her.

Der er kampstart kl. 16 og AL Bank Fanzonen åbner kl. 14.30. Husk vores store indendørs legeland inden kampen.

Facebookbørn (2)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet