Der er på mandag dømt østjysk lokalopgør i Horsens. Her bliver du gjort klar til den korte tur mod syd.
På mandag går turen lidt syd på ad E45 - en 35 minutters
behagelig kørsel til Horsens, hvor vi på Casa Arena skal møde AC
Horsens i hvad der bliver forårets første 3F
Superligakamp.
Så vi håber, at mange fra Aarhus har lyst til at tage med og bakke
holdet på fra et fyldt udebaneafsnit - som det er set så ofte
før i Horsens, hvor kampen på mandag starter kl. 19.
Casa Arena Horsens udgør altså destinationen for mandagens kamp.
Her er der i alt plads til 10.495 tilskuere.
Udebaneafsnittet er placeret på Nord-Tribunen. Det er 19,60 meter
bredt og 23,20 meter højt og der er plads til godt tusind fans.
Lige ved siden af - på endetribunen - er der mulighed for
siddepladser tæt på udebaneafsnittet.
Du finder billetter til
udebaneafsnittet her. Vælg gæstetribune
Og
her er information fra AC Horsens til medrejsende fans.
Tag med
Som vanligt arrangerer både AGF Fanclub Aarhus og Samlet
for Aarhus busture til kampen. Det kan man orientere sig om på
deres Facebook-sider.
Men med den relative korte afstand til Horsens, så er det også
enkelt at tage turen på egen hånd, hvis man har lyst til det.
I bil anbefaler vi at følge E45-motorvejen og dreje fra ved
frakørsel 55 Horsens N. Fortsæt videre ad Østbirkvej og
Skanderborgvej, hvorefter CASA Arena burde være lige til at finde.
Der er nemlig skiltning hele vejen til stadion, der har adresse på
Langmarksvej 65, 8700 Horsens.
Der er også gode tog- og busforbindelser til Horsens. Fra
banegården i Horsens kan man gå hen til Vitus Berings Plads,
hvorfra der hvert kvarter går bus til Casa Arena.
Vi håber at se mange fans tage den korte tur mod syd, så
spillerne igen kan blive båret frem af en fantastisk støtte på
udebane.
Der er kampstart mandag den 24. februar kl. 19 på CASA Arena
Horsens. Kampen kan også følges på TV3 Sport og Viaplay for dem,
som desværre ikke har mulighed for at tage med.
Billetter her
>>>>