Er du klar til forårspremieren?

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen og Getty Images - 13. januar 2020, kl. 10:19

Ingen grund til at vente - få købt billetten til forårspremieren allerede nu. Et spændende lokalopgør venter den 16. februar.

Eftersom Aarhus næsten lige har taget hul på et nyt år, kan det måske føles som lang tid til forårspremieren på 3F Superligaen, der for vores vedkommende åbner med lidt af et brag hjemme i Ceres Park, når vores nordlige naboer fra Randers FC kommer forbi til et lokalopgør.

Men foråret er heldigvis snart på vej og vi er nu næsten halvvejs i januar i måned. 

Årets første kamp spilles den 16. februar kl. 16, og selv om der altså stadig er en god måneds tid til den dato, så er det måske en god ide allerede nu at sikre sig sin billet, da der ofte er stor interesse for de spændende lokalopgør mod Randers FC. 

Patrick Mortensen 260519-01

Billetsalget er åbnet og kan findes her >>>

Husk også muligheden for at investere i et sæsonkort for forårets kampe og dermed til halv pris. Eller måske benytte lejligheden til at investere i et sæsonkort på abonnementsbasis. Det gøres her.

Efter vi trak det korteste strå i sæsonens første møde med Randers FC på deres bane er det os, der har revanche til gode i lokalopgøret, som også bliver en kamp om fortsat at ligge godt til i top 6, hvor Randers FC også er godt med på en femteplads - seks point bag os.

Begge hold vil derfor være opsatte på at komme godt i gang med foråret og holdet får brug for alt den opbakning fra lægterne de kan få. 

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag den 16. februar kl. 16 og kom i Ceres Park til 2020's første store fodboldoplevelse i skoven. 

Husk, at børn under 15 år kommer gratis til fodbold i Ceres Park. Blot skal billetten inden afhentes på AGF.dk. Det gøres her.

Med de gratis børnebilletter kan det lade sig gøre for en familie på fire at komme til 3F Superliga-bold i Ceres Park for kun 200 kr. Det er billigst af alle 3F Superligaklubber.

Vi ses den 16. februar til forårspremieren! 

Instagram1 (11)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet