Nyt afsnit i talent-podcast

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen - 3. januar 2020, kl. 14:47

Nyt afsnit i AGF Young Guns - i dag med Jacob Trenskow

Så er der lidt nyt AGF-lyd til øret til årets første weekend. For nu er der et nyt afsnit i AGF-podcasten - AGF Young Guns, der portrætterer en håndfuld af de unge AGF-talenter. 

For til daglig hører vi måske ikke så meget om de spillere, der spiller på U17 og U19 holdet. Men det forsøger AGF Young Guns nu at råde bod på.

I første omgang er der fire afsnit af podcasten, hvor man kan møde Mikkel Møller Lassen, Anders Fæster, Jacob Trenskow og Frederik Ihler.

Vi har allerede mødt Mikkel Lassen og Anders Fæster. I det nye afsnit møder vi så Jacob Trenskow, der allerede som 11-årig kom til AGF fra BMI tilbage i 2013. Nu huserer 19-årige Trenskow på den offensive midtbane på AGF U19 og har også været med i flere reserveholdskampe i 2019. 

Jacob Trenskow 08061903 (1)

Lyt med og få et indblik ind i AGF's talentafdeling og hør de unge spillere selv sætte ord på glæden ved fodbold, op- og nedture, den spirende karriere og jagten på gennembruddet og drømmen om en dag at løbe ind på Ceres Park i den hvide superliga-trøje.  

AGF Young Guns er tilrettelagt af Mattias Sundroos og produceret af AGF. Man kan høre podcasten på iTunes, Spotify og Soundcloud. 

Ønsker du at høre den i din browser kan den findes her.

God lytning! 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet