Tingager nyder det hårde arbejde

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen og Frederik Sindberg - 26. januar 2020, kl. 9:54

Frederik Tingager glæder sig til træningslejren og til at komme på græs.

I den kommende uge rejser 3F Superliga-truppen på træningslejr til Portugal, hvor der venter mildere temperaturer end dem Danmark kan byde på i øjeblikket - selv om januarvejret har været mildt for årstiden. 

Og spillerne er begyndt at glæde sig til turen - ikke mindst til at komme på græs, da opstarten og testkampene indtil nu har foregået på kunstgræs. Senest i fredags, da vi spillede træningskamp mod FC Nordsjælland på Right to Dream Park i Farum. 

- Det bliver godt at komme afsted på træningslejr og dermed på nogen fine græsbaner - det glæder vi os til. Det er lidt hårdt for kroppen med kunstgræs, men sådan er det jo bare i den her tid, og i år er det ikke så lang tid som det plejer. Nu rejser vi snart på træningslejr og når så vi kommer hjem, så er banerne forhåbentlig gode nok til den tid til, at vi kan arbejde videre på græs, siger Frederik Tingager, der - sammen med holdkammeraterne - har haft en god opstart indtil nu, hvor der er blevet arbejdet igennem - både på Fredensvang og i testkampene, hvor vi indtil nu har spillet tre inden afrejsen til Portugal i næste uge. 

- Vi har fået lov til at arbejde hårdt og sådan skal det være i en opstart. Det er det, der skal til og vi udnytter tiden godt til at arbejde på de mange ting, vi skal arbejde på - både taktisk og fysisk. Vi er i en periode, hvor vi har lidt mere tid til at arbejde grundigere og dermed forbedre os og arbejde videre med forskellige elementer, lyder det fra vores forsvarsspiller.  

50983147_2334584963220790_3150128352908541952_o(Frederik Tingager i kamp under sidste års træningslejr i Portugal) 

Læs mere om truppens forberedelser og træningslejren i Portugal her. 

Og køb din billet til forårspremieren på 3F Superligaen her >>>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet