Trofast sponsor opgraderer aftale

Af: BJ - 24. januar 2020, kl. 11:45

Siden 2004 har OK-Snacks været sponsor i AGF, og snack-producenten har netop forlænget og opgraderet samarbejdet, så virksomheden nu for første gang rykker op som sølvpartner.

AGF bakkes op af mange loyale sponsorer. En af disse er OK-Snacks, der i over 15 år har været en del af klubbens sponsornetværk på forskellige niveauer. I en ny, toårig aftale fortsætter snack-producenten engagementet - nu som sølvpartner. 

- Vi synes, at vores sponsorat i AGF giver os stor værdi - og det er på mange fronter. Der er naturligvis den landsdækkende eksponering, vi opnår, men også AGF's stærke netværk og de oplevelser, vores kunder og medarbejdere får, sætter vi stor pris på. Så vi har ikke været i tvivl om, at vi skulle blive ved med at bakke AGF op. Og når man har været med i så mange år som os, så er det jo også kun glædeligt, at det i øjeblikket går godt på fodboldbanen, og at klubben i det hele taget er inde i en god udvikling. Det gør det kun endnu mere attraktivt at være sponsor, siger Torben Juul Andersen, der ejer OK-Snacks A/S.

OK-Snacks, der holder til i Ejstrupholm, er verdens førende producent af flæskesvær og tilbyder samtidig et bredt sortiment af forskellige former for, snacks, popcorn, peanuts, chips og TX-MX-produkter under både egne mærker, men også som privat abel, og produkterne eksporteres i dag til over 35 forskellige lande, rundt i hele verden. 

Læs mere om OK Snacks på www.ok-snacks.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet