AGF søger flere dygtige børnetrænere

7. juli 2020, kl. 11:56

Har du ambitioner om at være træner i et unikt børnefodboldmiljø?

AGF Børnefodbold er godt i gang med at forberede den kommende sæson 2020/21 og søger i den forbindelse flere dygtige børnetrænere til at indgå i vores trænerteams.

Bliv en del af en inspirerende gruppe af trænere

Som børnetræner i AGF bliver du en del af et inspirerende trænermiljø, hvor kvalitet, dygtighed og ordentlig opførsel er i højsædet. Her får du til opgave at træne og inspirere børnespillere samt forestå et velfungerende samspil med deres forældre.

Måske er du allerede i gang med din træneruddannelse - måske ikke endnu. Under alle omstændigheder bliver du klædt på til træneropgaven ved hjælp af "Den Hvide Tråd i AGF Børnefodbold" og DBUs træneruddannelse. Desuden får du sparring og coaching i dit daglige trænervirke samt særlige muligheder for trænerfaglig udvikling i en hverdag med inspirerende samarbejdsrelationer til elitetrænere i AGFs Talentafdeling.

Kom med på vores børnetrænerhold

Hvis du har lyst til at komme med på børnetrænerholdet i AGF, så skriv hurtigst muligt - og senest d. 12. juli 2020 - en mail til klub- og udviklingskoordinator Morten Juhl, hvori du fortæller lidt om dig selv og din motivation for at blive børnetræner i AGF.  Du kan skrive til: morten.juhl@agf.dk

 

Fakta om AGF af 1880
AGF af 1880 er landets næstældste idrætsforening og holder til - sammen med superligaholdet - på klubbens eget, privatejede baneanlæg på Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J (Fredensvang), der er et af de mest moderne klubhuse i Skandinavien. Faciliteterne ved baneanlægget er lige blevet udvidet med en ny 11-mands græsbane.

AGF af 1880 har ca. 5.000 medlemmer fordelt på 7 idrætsgrene - herunder ca. 450 medlemmer af fodboldafdelingen. Med over 300 officielle danske mesterskaber under Danmarks Idrætsforbund er AGF landets mest vindende idrætsforening nogensinde.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet