Hæder til Ankersen og Mortensen

30. juli 2020, kl. 19:33

Patrick Mortensen Årets Spiller - Jakob Ankersen Årets Fighter.


Hvert år uddeler trænerteamet og den sportslige stab omkring 3F Superliga-holdet to priser til spillere, der på hver deres vis har udmærket sig i sæsonens løb og som derfor bliver kåret til henholdsvis Årets spiller og Årets fighter.

Hæderen for 2019/2020 sæsonen blev uddelt efter onsdagens sidste hjemmekamp til sæsonafslutningen, hvor spillere og medarbejdere var samlet for at ønske hinanden god ferie og sige tak for sæsonen. 



Og i år gik hæderen til Patrick Mortensen, der blev kåret til Årets Spiller, mens Jakob Ankersen fik pokalen som Årets Fighter.

Med Årets Spiller-prisen går Patrick Mortensen fodsporet på spillere som Steffen Rasmussen, Martin Jørgensen, Leon Andreasen, John Stampe, Stig Tøfting, Lars Lundkvist og Henning Enoksen, der tidligere har modtaget hæderen. 

Patrick Mortensen 290919-008 (5)

Årets fighter pokalen gik til Jakob Ankersen, som dermed fik et flot skulderklap efter sin sidste kamp for AGF oven på en flot sæson. Tidligere er Årets Fighter pokalen gået til spillere som Anders Kure, Claus Thomsen, Jan Lauridsen, Troels Rasmussen og Bent Wachmann. 



Pokalen for Årets Spiller er blevet uddelt siden 1963, hvor John Amdisen fik den, mens Årets Fighter blev uddelt første gang i 1978, hvor titlen gik til Kim Ziegler. 



Jakob Ankersen 220718-003 (1)

Stort tillykke til begge spillere!

På AGF TV kan du nu høre et interview med Årets Fighter, Jakob Ankersen efter hans sidste kamp for AGF: 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet