Den nye sæson starter 13. september

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 10. juli 2020, kl. 13:15

Datoplanen for den nye sæson ligger nu fast. Første spillerunde er den 13. september.

Otte uger senere end oprindelig planlagt sparkes 20/21-sæsonen i 3F Superligaen i gang. Udsættelsen skyldes naturligvis efterslæbet fra denne sæson, hvor Covid19-restriktionerne førte til en forlængelse af sæsonen.

Med den sene sæsonstart er der en del runder, der skal indhentes - og på grund af EM skal sæsonen allerede slutte i maj. Det bevirker, at sidste runde i efterårsæsonen er 20. december, og allerede 4. februar genoptages turneringen. 

Den kommende sæson afvikles med 12 hold, der mødes ude og hjemme i et grundspil over 22 runder. Derefter inddeles de i to grupper med de øverste seks i kamp om mesterskabet og medaljer, mens de øvrige seks spiller om at undgå nedrykning. Dermed bliver der 32 runder med hver seks kampe - og så den afsluttende Europa playoff finale mellem nr. 4. eller 5 og nr. 7.

Se datoplanen for den nye sæson her - efterår 2020 >>> / forår 2021 >>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet