Efter god uge: Diks glæder sig til flere fans

4. juli 2020, kl. 11:18

Kevin Diks glæder sig over udsigten til flere fans på lægterne i morgen aften, når der er topkamp i Ceres Park.

Efter en god periode som ubesejret i 3F Superligaen efter corona-krisen kom vi ned på jorden igen, da vi i fredags tabte hjemme til AaB - det første nederlag i Ceres Park siden oktober. 

I morgen har vi muligheden for at rejse os igen, når FC København kommer til Aarhus til en vaskeægte topkamp i Ceres Park, hvor 3F Superligaens nummer to og tre tørner sammen i en duel om medaljer. 

Køb billet til kampen her >>>

Og efter den første hele uge uden kamp siden genåbningen af turneringen, er det et målrettet fokuseret AGF-hold, der har sat et skarpt sigte mod topkampen søndag kl. 20. 



- Vi har haft en rigtig fin uge, hvor vi både har nydt en friweekend og derefter har haft tid til at forberede os taktisk, arbejde med forskellige elementer i spillet og samtidig har kunne træne godt. Så vi er klar og ser alle sammen meget frem til kampen, fortæller Kevin Diks, der ikke ligger noget som helst i, at søndagens gæster fra FC København er det eneste hold fra top seks, vi endnu ikke har vundet over i denne sæson i 3F Superligaen.



- Så lad os vinde over dem søndag, som han slår fast med et selvsikkert smil og tilføjer: 

- FC København er da bestemt et godt hold med mange gode spillere. Men vi er også et andet sted end sidst, vi mødte dem i ligaen, og vi kan give alle hold problemer. Det har vi vist mod de andre tophold efter genåbningen, og vi kommer også til at give FCK kamp til stregen, siger Kevin Diks.

Kevin Diks 081219-06

Glæder sig til flere fans

Kampen søndag vil blive foran flere fans end de få hundrede, som der indtil nu har været tilladt. Og Kevin Diks ser frem til at se flere mennesker på tribunerne på Ceres Park. 



- Det er fantastisk for fansene, klubben og for os spillere, at der nu må komme flere fans til kampen, så der vil blive en anden atmosfære end i de seneste hjemmekampe. De få fans, som har fået lov til at komme til kampene indtil nu, har gjort det fantastisk. Men vi ser frem til, at der må komme endnu flere på Ceres Park, siger Kevin Diks, der har optrådt i 12 kampe i sæsonen indtil nu. Men stadig har til gode at møde FC København.

Bliver han udtaget til kampen, får han måske mulighed for det på søndag, hvor der er kampstart kl. 20 på Ceres Park. 


Salget af billetter til topkampen er i gang. Køb din her >>> 

Instagram (32)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet