Europa-gensyn med fynboer onsdag

Af: AGF / Foto: Nikolaj Rønnow - 28. juli 2020, kl. 11:27

Efter mesterskabsspillet er overstået, venter der os nu en sidste kamp inden gutterne kan tage på en velfortjent sommerferie med medaljer om halsen.

For i morgen - onsdag den 29. juli kl. 20 - gælder det 3F Superligaens Europa Play-off kamp, hvor vi møder OB hjemme i Ceres Park kl. 20. Her skal det afgøres over én kamp, hvem der tager den sidste plads i kvalifikationsspillet til Europa League.

Det er ikke så længe siden vi senest mødte OB. Det var nemlig efter fodbolden blev genoptaget oven på corona-nedlukningen, hvor vi den 1. juni vandt 1-0 hjemme på mål af Nicklas Helenius. Før den kamp skal vi tilbage til november, hvor vi i Aarhus også vandt 1-0 i Sydbank Pokalen på et mål af Jakob Ankersen. 

Skærmbillede 2020-07-28 Kl . 10.46.07



- Vi skal yde vores bedste for at få en plads i Europa mod OB, der har et godt hold. Nu er der én kamp tilbage og den skal vi gå ud og angribe. Så må vi se hvad det bliver til, lød det fra Casper Højer Nielsen i mixed zonen efter søndagens kamp. 



Det er ikke første gang vi er en del af den afsluttende kamp om en plads i Europa. I foråret 2018 var vi udfordrerne, da vi mødte FC København i Telia Parken, hvor vi måtte strække våben. I morgen har vi chancen igen hjemmebane, hvor der igen bliver brug for alle de pladser, vi har til rådighed efter corona-restriktionerne har nedsat kapaciteten i Ceres Park.



Der er således stor interesse for en billet til kampen, så det er med at sikre sig plads, hvis man vil være med til at sende holdet godt på sommerferie og bakke gutterne op mod en sejr, der kan sende os i Europa.

Man finder billetter her >>>

Bemærk, at der - jævnfør restriktionerne og protokollerne for gennemførsel af fodboldkampe i disse coronatider - ikke er adgang for udebanefans. Der er således ikke noget udebaneafsnit og fans af udeholdet vil blive afvist ved døren som tilfældet har været ved alle kampe i 3F Superligaen efter genåbningen af dansk fodbold. 



Kampen onsdag starter kl. 20 og det hele skal afgøres over én kamp. Så der er lagt op til endnu en stor fodboldaften i Kongelunden. Find din billet her, mens der stadig er ledige pladser >>>

Skærmbillede 2020-07-28 Kl . 10.46.16

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet