Højer Nielsen havde blindtarmsbetændelse

Af: SHC / Foto: Nikolaj Rønnow - 30. juli 2020, kl. 14:30

Casper Højer Nielsen måtte en tur på sygehuset i går. Men han er snart klar igen.

Casper Højer Nielsen var ikke en del af sæsonens sidste kamp i aftes hjemme i Ceres Park, da vi sikrede os en plads i Europa. Venstre-backen var blevet syg natten op til kampdagen og måtte derfor melde afbud. 

På kampdagen blev Casper Højer Nielsen så undersøgt og det viste sig, at han havde blindtarmsbetændelse, fortæller AGF's læge Jacob Astrup. 

- Derfor blev han opereret sent onsdag og blev udskrevet samme dag. I vore dage er det et relativt enkelt indgreb og jeg forventer, at han er klar til træne med igen, når truppen samles igen efter sommerferien, siger Jacob Astrup. 

Og hovedpersonen selv tog da også indgrebet i stiv arm. Således mødte Casper Højer Nielsen op til gårsdagens sæsonafslutningsfest - stadig med et hospitalsmærke om håndledet, men med et stort smil - ingen blindtarm skulle forhindre ham at fejre en god sæson med holdkammeraterne, staben og resten af klubben. 

Casper Højer Nielsen og resten af truppen starter forberedelserne til den nye sæson den 13. august. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet