Spot på... FCM

Af: BJ / Foto: Getty Images og Ole Nielsen - 10. juli 2020, kl. 17:22

Søndag aften får vi besøg af de nykårede danske mestre fra FC Midtjylland, som vi sætter spot på her.

Det er sæsonens fjerde duel mod FC Midtjylland. Vores indbyrdes opgør var også sæsonens første hjemmekamp, og her måtte vi indkassere et 0-1-nederlag. Men efterfølgende tog vi kraftigt revanche i de indbyrdes opgør ved at trække os sejrrigt ud af to medrivende opgør på MCH Arena. I december vandt vi 3-1 takket være tre hurtige scoringer i de første ti minutter af anden halvleg, og for tre uger siden resulterede tre scoringer i de sidste ti minutter i en 4-3-sejr. To ud af de blot fire nederlag FCM har lidt i denne sæson, er vi således ophavsmænd til.

Og søndag aften skal vi forsøge at gentage kunststykket. Det bliver dog yderst vanskeligt, for FCM har endnu ikke tabt en kamp på udebane i denne sæson. Man kan dog håbe, at der er blevet festet godt igennem, siden DM-guldet blev sikret torsdag aften på hjemmebane mod FCK, og at det derfor er en flok klatøjede FCM-spillere, der løber på banen søndag.

Getty Images -1158278785

Modstander-nyt

Med 3-1-sejren over FCK sikrede FCM sig torsdag det danske mesterskab med fire spillerunder igen. Hele 17 point har holdet ned til FCK på andenpladsen, og det vidner om en flot sæson, hvor FCM har præsteret et imponerende højt pointgennemsnit.

I spidsen for holdet står Brian Priske, der overtog cheftrænerposten fra Kenneth Andersen kort inde i denne sæson, og som noget af det første foretog han et formationsskifte fra 3-5-2 til 4-2-3-1, hvilket med det samme havde en positiv effekt - ja, siden da har midtjyderne nærmest ikke kigget sig tilbage. Måske lige bortset fra efter de to hjemmekampe mod os....

Til søndagens kamp er det en stort set skades- og karantænefri trup, Priske kan råde over. Kun Gustav Isaksen, Kristian Riis og Oliver Olsen er på skadeslisten.

Det betyder samtidig også, at de to profiler Frank Onyeka og Evander begge er til disposition. Onyeka sad over mod FCK på grund af karantæne, mens Evander efter en skadespause gjorde comeback mod FCK.

Getty Images -1209777570

Form
FC Midtjyllands pointhøst i de seneste fem kampe er 10 point - og her har de seneste tre kampe indbragt ni point. Kigger man på FCM's form på udebane, så har holdet gjort rent bord i de senete fem kamp og hentet 15 point.


Topscorer for FCM er Ronnie Schwartz, der står noteret for 15 scoringer i denne sæson. De 12 af dem var dog med SIF-logoet på brystet, inden han i vinterpausen skiftede Silkeborg ud med Herning/Ikast. Her er det altså indtil videre blevet til tre scoringer for den rutinerede angriber. Næstmest scorende FCM-spiller i denne sæson er Awer Mabil med 8 træffere. 

Head to head
Samlet set har vi mødt FC Midtjylland 48 gange i 3F Superligaen. Her er det blevet til 18 sejre, 8 uafgjorte og 22 nederlag. På hjemmebane hedder statistikken 11 sejre, 4 uafgjorte og 10 nederlag.

De seneste fem opgør mod FCM har haft dette udfald:


21.06.2020 4-3 (3F Superligaen)
15.12.2019 3-1 (3F Superligaen)
28.07.2020: 0-1 (3F Superligaen)
24.02.2019: 2-1 (3F Superligaen)
14.07.2018: 0-0 (3F Superligaen)

Getty Images -1158278962 (1)


Begge klubber
Flere spillere har gennem tiden optrådt i både FCM og AGF-trøjen. I de nuværende trupper drejer det sig om FCM's Lasse Vibe og Mikael Andersson, der begge har en fortid i AGF, mens Alexander Munksgaard og Jesper Juelsgård tidligere har repræsenteret FCM. Også i trænerstaben har begge klubber en træner, der har optrådt i den anden klub. FCM's angrebstræner Morten 'Duncan' Rasmussen har i to omgange spillet for AGF, og cheftræner David Nielsen tørnede for femten år siden ud for FCM i en enkelt sæson.

Historisk set er der også en række spillere, der har repræsenteret begge klubber - blandt andre Danny Olsen, Jacob Poulsen, Frederik Møller, Ulrik Lindkvist og Svenne Poulsen.

Og nå ja, så har FCM-direktør Claus Steinlein jo også i en fjern fortid båret den hvide trøje. Det blev godt nok kun til ganske få kampe, men det er da blevet foreviget..... 

Steinlein -2

Billede fra fortiden 

Getty Images -504209095

(Jubel efter en 2-1-sejr over FCM på hjemmebane 2. november 2008. Målene blev sat ind af Dioh Williams og Jeremiah White, mens Danny Olsen scorede for FCM. På billedet ses Kari Arnason, Anders Kure, Steffen Rasmussen, Peter Graulund, Jacob Poulsen og Dioh Williams)

Fakta 
Kampstart: Søndag d. 12. juli kl. 20.00 / Ceres Park.  
KØB BILLETTER HER >> 

LÆS VIGTIG TILSKUERINFO HER >>

Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Kampen kan følges på Canal9, Dplay, på P3 og via vores livetwitter. 
#FCMAGF 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet