Udsolgt til play-off brag i aften

29. juli 2020, kl. 14:22

De røde lygter er hængt ud på John Stampes Plads og billetlugen er lukket som var det Hausner og Tingager, der stod bag den.

Vi kan nu melde udsolgt til aftenens kamp mod OB i Ceres Park, hvor vi kl. 20 møder fynboerne i en spændende play off dyst om en plads i Europa. 

På grund af Covid-19 restriktioner kan vi i øjeblikket kun være 8.500 på lægterne i Ceres Park og de pladser er altså væk nu. Dermed kan holdet se frem til endnu en flot opbakning i bestræbelserne på at sikre Aarhus en plads i Europæisk fodbold i den kommende sæson. 

- Gennem hele sæsonen har fansene været fantastiske, og især her efter genåbningen har der virkelig været en fremragende opbakning. Og selv om der ikke kan være fans på alle pladser i Ceres Park, så har dem, som har været her, virkelig gjort det godt og bakket os flot op her i slutspillet. Det er vi meget glade for og det betyder meget for holdet, sagde topscorer og anfører Patrick Mortensen efter søndagens kamp, der også var udsolgt og hvor de 8.500 skabte en fantatisk stemning. Den glæder vi os til at opleve igen i aften, hvor holdet skal blæses frem mod en sejr i den spændende og afgørende kamp for Europa kvalifikation. 

Har du billet til kampen i aften, så bemærk vores Covid-19 retningslinjer og  holde afstand. Orientér dig også grundigt i de informationer, der er kommet ud med din billet. 

Kampen starter kl. 20 og er man gået forgæves til en billet kan man se den direkte på TV3+ eller på Viaplay, høre den i radioen på DR P3 eller følge den på vores live-twitter. KSDH! AGF-OBgrafik

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet