CS - City Stilladser løfter sponsorat

Af: BJ - 15. juni 2020, kl. 9:33

Efter blot et år som sponsor i AGF opgraderer CS - City Stilladser sin aftale, så stilladsvirksomheden nu er ny sølvpartner.

I sommeren 2019 blev CS - City Stilladser første gang en del af AGF's sponsornetværk som ny erhvervssponsor. Og nu rykker Højbjerg-virksomheden, der leverer stillads-løsninger af høj kvalitet til byggerier i hele landet, to trin op ad stigen som ny sølvpartner på en to-årig aftale.

- Vi har nu i et år haft et sponsorat i AGF og vi har været meget tilfredse med det udbytte, vi har fået, både i netværksgrupperne og til kampene. Selvfølgelig har Corona-nedlukningen betydet, at det ikke har været muligt at gøre brug af alle de ydelser, vi har i vores aftale, men jeg synes også, AGF har tacklet denne situation godt, bl.a. ved at afholde netværksmøderne online og vi vil i denne vanskelige tid gerne vise vores opbakning til Byens Hold. Derfor opgraderer vi nu vores aftale, siger Mark Hansen, direktør i CS - City Stilladser.

Et af elementerne i den nye sølvpartner-aftale er øget eksponering af CS - City Stilladser.

- Vi har en ambition om at være markedsførende på et snævert område, og her ser vi AGF som en god platform til at slå vores navn yderligere fast og øge vores kundegrundlag. Med den nye aftale får vi også flere muligheder for at invitere kunder og forretningsforbindelser til kampene, og det ser vi frem til at gøre brug af, når der forhåbentlig inden længe bliver åbnet op for tilskuere til kampene, siger Mark Hansen.

 

Om CS - City Stilladser
CS - City Stilladser, har hovedafdeling i Højbjerg, en afdeling i Aalborg og en arbejdsplatforms afdeling i Randers. De leverer stilladser til byggerier i hele landet, men opererer dog primært i Østjylland, hvor de klarer mange af de store byggerier i Aarhus og omegn.

CS - City Stilladser tilbyder et stort udvalg af forskellige stilladser, samt opsætning til alle typer opgaver. Det gælder blandt andet følgende: murerstilladser, facadestilladser, stilladsoverdækninger, specialstilladser, arbejdssikring, arbejdsplatforme og person/materiale hejs.

Læs mere på www.cs-citystilladser.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet