Fem nedslag fra onsdag

Af: AGF / Foto: Getty Images - 18. juni 2020, kl. 13:10

På et solbeskinnet Ceres Park tog vi i går den første sejr i mesterskabsspillet, da FC Nordsjælland blev sendt hjem med 2-1. Her får du fem nedslag fra onsdagens kamp.

Tre på (tiger)stribe
I de senere år har vi brudt flere tendenser og fået låst andre hold op over flere gange, som vi ellers før i tiden havde bøvl med - for eksempel SønderjyskE og Esbjerg, for blot at nævne to. Og nu kan vi også notere os en positiv tendens mod FC Nordsjælland med tre sejre på stribe. Først 3-1 i Aarhus i efteråret, så 0-1 i Farum i november og endelig altså 2-1 i går.

Instagram (30)

Ungdom mod ungdom
Vi hører meget om FC Nordsjælland-spillernes unge alder og deres flotte evne til at bringe helt unge talenter i spil i 3F Superligaen. Men i går blev FCN også matchet på alderen på den anden side af midterlinjen.

For selv om vores holds gennemsnitsalder godt nok var tre år ældre end FCN's, så satte tyve-årige Sebastian Hausner og lige så "gammel" Benjamin Hvidt i går en tyk streg under, at de århusianske talenter også kan være med. Samtidig blev 21-årige Gift Links skiftet ind og gjorde en god figur.

Men alligevel var det - som FCN-træner Flemming Pedersen nøgternt konstaterede det efter kampen: "Drenge mod mænd". 



Getty Images -1220775349

Bundu bag begge mål
Han har noget med FC Nordsjælland og assist - den gode Mustapha Bundu. Senest FCN var i Aarhus lagde han op til to mål og det samme gentog sig i går, hvor Bundu med to assist i høj grad var manden bag sejren, da han lagde op til både Ankersens føringsmål og Mortensen sejrsmål.

Inde i 2. halvleg måtte Bundu dog lade sig udskifte til fordel for Gift Links, da han mærkede noget stramme i baglåret i forbindelse med en spurt.

Men Bundu kunne selv gå fra banen efter endt behandling, og det er da heller ikke noget, der giver anledning til bekymringer på Fredensvang, hvor sundhedsstaben ikke tager nogen chancer med det stramme kampprogram, der venter os i de kommende uger og derfor tog sine forholdsregler i går.

Getty Images -1220654679

De få rå 
Der var åbnet op for tilskuere i går i Ceres Park. Godt nok kun 300, da vi stadig kun må være 500 i alt til en 3F Superliga-kamp. Men at lidt også har ret blev bevist af de fans på øvre B, der bakkede holdet flot op gennem hele kampen på det ellers tomme Ceres Park. Her kunne man ikke høre, at der kun var 150 til at skabe stemning.

Med sang, trommer og slagord blev holdet båret frem til den endelige sejr og det var dejligt for spillerne endelig at ha' en hviid flok at fejre en sejr med, da kampen var slut. Det mindede jo næsten om den gang verden var normal - men også kun næsten og vi glæder os til, vi igen skal opleve et fyldt Ceres Park bakke byens hold op.

Getty Images -1220753927

Tre gode point
Udover sejrens sødme, så lunede de tre point, der kom i hus i går, også gevaldigt i stillingen, hvor vi fik slået et hul ned til en af bejlerne til den tredjeplads, der lige nu er hvid.

Med sejren har vi nu 51 point mod FCN's 42. Imellem os ligger Brøndby IF med 43 og en kamp færre. Brøndby møder i aften FC Midtjylland i Herning, så hvis førerholdet lever op til favoritværdigheden kan vi altså gå ind i den næste runde - hvor vi netop skal møde FC Midtjylland på MCH Arena - med et otte points forspring til Brøndby IF. Kampen mod FCM er søndag den 21. juni kl. 20. 

Getty Images -1220687922 (1)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet