Kampprogrammet til dagens dyst mod AaB ligger nu frisk fra fad til gratis digital afhentning.
I aften indspiller vi et nyt kapitel i historien om den jyske
klassiker, når AaB kommer til Ceres Park. Og til en hjemmekamp
hører også et kampprogram.
Men da vi jo desværre ikke kan ha' ret mange fans på besøg i de
her corona-tider, så udgiver vi i stedet dagens kampprogram online,
så man hjemmefra kan hente det og dermed alligevel få den del af
fodboldoplevelsen også.
Så hvis du ser kampen derhjemme i fjernsynet eller med vennerne
foran streamsignalet i haven, så kom i den rette stemning med et
frisk kampprogram. Det kan
hentes gratis lige her.
I dagens program kan du blandt andet læse om nogen af de
vildeste comebacks i AGF-historien. Vi hylder Jakob Ankersen for
hans kamp nummer 100 for AGF, som han runder, hvis han kommer på
banen i aften. Sportschef Peter Christiansen ser også frem mod
kampen, ligesom vi møder AGF's nye salgsdirektør.
Så varm op til kampen med et kampprogram, der kan hentes helt gratis lige
her. (Hvis man tidligere har hentet programmet skal man blot
logge sig ind)
Kampen i aften starter kl. 19. Og altså med kun 300 gæster på
Ceres Park. Den sendes i fjernsynet på TV3 Sport, der starter deres
optakt fra kl. 18.