Ledige pladser til rykket AGF Mini Camp

4. juni 2020, kl. 8:58

AGF Mini Camp er rykket til august

Den efterhånden traditionsrige AGF Mini Camp blev rykket på grund af Covid-19. Weekenden er nu fastlagt til den 14.- 16. august. Og det har åbnet for nogen ledige pladser, hvorfor der nu er mulighed for at melde sig til, hvis man gik forgæves første gang. Man kan læse mere og melde sig til her >>>

AGF Mini Camp er et tilbud til alle ungdomsspillere i Danmark fra årgang 2008 til årgang 2012.

I AGF Mini Camp kommer du som deltager til at træne og leve på det højeste niveau, hvilket vil give dig et indblik i, hvordan det er at være professionel fodboldspiller. Træningen vil blive varetaget af elitetrænere fra AGF.

Det kommer dog ikke kun til at dreje sig om fodbold. Opholdet på AGF Mini Camp vil - udover den intense fodboldtræning - også byde på sjove fritidsaktiviteter og en unik lejlighed til at skabe nye venskaber med de andre deltagere, der alle deler en passion for fodbold.

Se en reportage fra sidste års mini camp her 

Du vil på alle dagene være iført et AGF Mini Camp-spillersæt, som du vil få udleveret. Sættet består af shorts, strømper og en t-shirt. Vi kan dog være uheldige med vejret, hvorfor du i det tilfælde vil få udleveret en trøje i stedet for en t-shirt. Du skal selv sørge for at medbringe fodboldstøvler. 

AGF Mini Camp løber altså nu af stablen fra den 14. til den 16. august - og varer i alt tre dage.

Mere information og tilmelding her >>>

Image 003 (1)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet