Publikum tilbage til topkamp på søndag

Af: SHC / Foto: Getty Images - 30. juni 2020, kl. 16:14

Ceres Park åbner delvis op for publikum på søndag.

Regeringen har her til eftermiddag meldt ud, at resten af sæsonen i 3F Superliga kan afvikles med flere end 500 personer på stadion.

Det betyder, at vi igen kan invitere tilskuere i større antal på Ceres Park - første gang til vores kamp mod FC København på søndag den 5. juli kl. 20, hvor nummer to og tre i 3F Superligaen tørner sammen i Aarhus. 



Og under forudsætning af de rette tilladelser og under hensyntagen til de foreliggende protokoller, der dikterer, at der maksimalt må være 500 tilskuere i hver sektion, så regner vi med, at få vi kan få plads til mellem 8.000 og 9.000 fans på Ceres Park. 

Det kan lade sig gøre fordi afstandskravet nu sænkes til en meter, og familiemedlemmer og andre nære relationer vil kunne sidde ved siden af hinanden.

Skal godkendes
Ligesom i de tre testkampe i forrige weekend i 3F Superligaen bliver det dog Rigspolitiet, der - sammen med sundhedsmyndighederne - endelig beslutter, hvor mange personer, der må lukkes ind. Derudover er der yderligere krav omkring uddannelse, sikring af kontaktinformation og andet, hvilket betyder, at det bliver en meget omfattende opgave, at gøre Ceres Park klar til kamp.

Men vi skal være nok klar til kampen mod FC København på søndag. 



- Det er naturligvis en stor glæde, at vi nu igen kan åbne op for flere tilskuere. Vi har en plan klar, og nu starter arbejdet for alvor med at gøre Ceres Park klar til, at vi trygt og sundhedsmæssigt igen kan invitere publikum indenfor. Det ligger os meget på sinde, at sikre en forsvarlig afvikling af kampene og en tryg oplevelse for alle, når fansene vender tilbage - eller i hvert fald dem, som vi nu kan få plads til under de nye regler, siger Morten Lerke, der er ansvarlig for publikumsoplevelser i AGF. 



Ikke som normalt
Det ligger allerede nu fast, at kampen på søndag vil blive underlagt nogen restriktioner, der er nødvendige for at gennemføre kampen forsvarligt.

For eksempel vil der ikke være salg af mad i boderne, men kun drikkevarer og snacks. Der bliver bestemt tidspunkter man skal ankomme på, ligesom der vil være anderledes adgangsforhold, samt andre forholdsregler. Der vil for eksempel heller ikke være adgang for udebanefans. 



Alt det skal vi nok informere mere om i den nærmere tid, så vi anbefaler, at man holder sig grundigt orienteret her på siden eller på AGF's andre medier. 



Billetsalget åbner i første omgang for sæsonkortholdere i løbet af i morgen - onsdag 1. jui. Sæsonkortholdere modtager en mail med direkte besked. Derefter åbner det almindelige salg til kampen. 

Skærmbillede 2020-06-30 Kl . 15.51.33

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet