- Dejligt at komme i gang

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 12. maj 2020, kl. 12:24

Trods mange regler og retningslinjer er 3F Superliga-truppen nu i gang med en træning, der minder om den velkendte. Og det vækker glæde hos Patrick Mortensen.

Mandag startede 3F Superligatruppen igen med den almindelige træning med hele holdet efter fodbolden nu snart genstarter. Og selv om spillerne stadig er underlagt mange regler, protokoller og retningslinjer, der skal overholdes før og efter træningen, så ligner selve træningen nu den spillerne kender fra før corona-krisen - til glæde for spillerne, der nød den første dag i går.

- Det var fedt. Jeg skulle lige vænne mig til, at vi ikke behøvede at holde afstand mere, når vi træner og vi havde en dejlig træning med holdet. Man får set alle igen og man træner på en anden måde end, vi skulle før, sagde Patrick Mortensen efter gårsdagens træning, hvor der altså stadig skal opretholdes retningslinjer før og efter træningen.

Det indebærer blandt andet at spillerne kommer omklædt, at de ikke kan spise sammen bagefter og på alle måder stadig skal opretholde en stor forsigtighed. 

- På træningsbanen er der ikke nu den store forskel. Men det er der udenfor banen, hvor vi for eksempel stadig ikke har lov til at hænge ud omklædningsrummet eller i vores lounge - så der er stadig en masse forholdsregler vi skal tage. Men det er bare noget vi må acceptere, for at kunne få lov til at spille fodbold, som vi elsker. Så det tager vi selvfølgelig alvorligt og lever op til, lyder det fra vores topscorer. 

Patrick Mortensen (1)

Klar til kamp
For Mortensen og kollegaerne handler det nu om at finde tilbage i kampformen og gøre klar til "genstarts-premieren" mod Randers FC den 28. maj hjemme i Ceres Park. 

- Selv om vi kommer til at savne vores fans, så bliver det fedt at spille kamp igen - det er noget man har savnet helt vildt. Spændingen op til en kamp, gøre en forskel og prøve at lykkes med sine holdkammerater i modgang og medgang - det synes, jeg er det fedeste, og det glæder jeg mig til. Vi kan heller ikke starte bedre ud end med et lokalopgør mod Randers, lød det fra Patrick Mortensen efter gårsdagens træning. 

Kampen mod Randers FC spilles for lukkede tribuner. Men de åbner i vores digitale tilbud, Fælles Fodbold, som du kan læse mere om her >>>

Skærmbillede 2020-05-08 Kl . 11.53.21 (2)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet