Fem gode grunde til at se #agfob i morgen

Af: SHC / Foto: Getty Images og Ole Nielsen - 31. maj 2020, kl. 6:51

Mandag spiller vi allerede igen, når OB kommer til Aarhus i 3F Superligaens runde 25. Desværre igen på et tilskuerløst Ceres Park. Men vi gentager Fælles Fodbold og her får du fem grunde til at følge med i kampen – også selv om du ikke må komme på Ceres Park.

Sidste skridt skal tages 
Med det uafgjorte resultat er vi tæt på målet om en plads i mesterskabsspillet. Men vi er der ikke endnu. Så kampen mod OB kan endegyldigt sikre pladsen i top seks - med mindre, at andre resultater inden kampen har flasket sig, da det også kan afgøre det.

Men uanset, hvad der sker inden kampen, så skal vi ud og hente nye sejre, så vi kan tage kampen op om tredjepladsen og bygge positivt på genstarten af turneringen. Så der er masser på spil mandag aften i Ceres Park. 

Jubel 150919-03 (7)

Fælles Fodbold - igen
Med Fælles Fodbold er vi sammen om kampen, men hver for sig. Og selv om tilhængerne ikke er med på Ceres Park, så var vores virtuelle tribune en succes i torsdags - både hos holdet og de op mod 30.000, der var med rundt omkring i Aarhus, Danmark og i resten af verden.

Mandag gentager vi succesen, så vær med på den digitale udgave af Ceres Park endnu en gang. På en kæmpe storskærm på Ceres Park vil spillerne kunne opleve opbakningen digitalt, mens publikum vil kunne mærke fællesskabet og sammenholdet hjemme foran skærmen.



Så vær med - Sammen, men hver for sig. Læs mere om Fælles Fodbold her, hvor du også henter din billet >>>



Og husk, at du stadig skal kunne se kampen ved siden af Fælles Fodbold. Mandag aften viser TV3+ kampen, der også kan ses på Viaplay.

Getty Images -1215876531

Hjemme-statistik
Med corona-krisens adgangsforbud for tilskuere på Ceres Park er det ikke hjemmebanen i en normal udgave, der møder spillerne i morgen. Alligevel er der grund til at være optimistisk på holdets vegne i forhold til at hente en sejr - netop fordi det stadig er Ceres Park.

For vi har i denne sæson en udmærket statistik på hjemmebane, hvor vi skal helt tilbage til oktober 2019 for at finde vores seneste nederlag. I alt har vi "kun" tabt tre gange i Aarhus i indeværende 3F Superliga-sæson. Lad os bare fortsætte de gode hjemme-takter i morgen, for så er vi kvalificeret til mesterskabsspillet.

Getty Images -1210224587

Målgaranti?


Mål kan man aldrig garantere. Men ser man historisk set på kampene mod OB, så er der statistisk set stor sandsynlighed for mål. Kun tre gange i hele 3F Superligaens mere end 25-årige historie har vi spillet 0-0 mod OB.

Senest en kamp mellem AGF og OB forblev målløs var i 2017 og før den skal vi helt tilbage til 2011 for at finde en kamp uden mål. I de seneste fem 3F Superliga-kampe mod OB er der til sammen scoret hele tyve mål, så mon ikke der også kommer mål i morgen - forhåbentligt flest fra de hviie.

Nicklas Helenius 190819-005
Spillerne mærker opbakningen 
Selv om der er tomt på tribunerne i Ceres Park og mange "kun" bakker op hjemmefra via Fælles Fodbold, så er det alligevel en opbakning, der kan mærkes på grønsværen. I hvert fald blev det i torsdags understreget for spillerne, at byen er med derude - både med Fælles Fodbold og et storskærmsarrangement på Tangkrogen, der dog ikke finder sted i morgen. 

Og det er en opbakning, der betyder meget for holdet i deres bestræbelser på at jagte en sejr. 

- Det er fantastisk at se den opbakning vi fik. Man bliver helt rørt - jeg havde ikke regnet med, at så mange bakkede op. Det gør os stolte og vi er glade for det og for, at folk støtter os under kampene hjemmefra, sagde målscorer Patrick Mortensen efter kampen i torsdags. 

Så vær med hjemmefra - det gør en forskel. Billet til Fælles Fodbold findes her >>>

Image 004

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet