Pokal-podcast: Om 1987

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 19. maj 2020, kl. 18:55

Serien om de historiske pokalfinale er nu nået til finalen i 1987, hvor vi vandt 3-0 over AaB.

Så er der pokal-lyd til dit fodboldhungrende øre igen. For vi er nu tilbage med et nyt afsnit af vores podcast-serie om vores pokalfinaler gennem historien. 

Og i forhold til den seneste udgave, der handlede om triumfen over Brøndby IF i 1988, så er vi denne podcast
 kun rejst et år tilbage i tidsmaskinen.

Nemlig til 1987, hvor vi skal høre om dette års finale, der stod mod AaB. Det blev en pokalfinale, hvor vi vandt 3-0 i en kamp, hvor vi dominerede den jyske klassiker, der for en dag var rykket til København og til nationalstadionet. Det fortæller Karsten Christensen, der var med på AGF-holdet og som kronede en flot kamp med et mål og oven i købet blev pokalfighter det år. 

Pokalfinale 1987-3

Karsten Christensen fortæller også om sit mål i finalen og om et telefonopkald til omklædningsrummet, da han fejrede triumfen med holdkammeraterne og et helt suverænt AGF-hold, der dominerede nordjyderne i finalen.

Alt det og meget mere kan du høre i podcast-afsnittet, der findes herunder og på iTunes og Spotify 

Du finder også afsnittet over på Soundcloud 

Pokal Podcast er en podcastserie fra AGF om de pokalfinaler, vi har deltaget i op gennem historien. Fra den første finale i 1955 til den seneste i 2016 bliver behandlet i serien - og hvor det er muligt af aktører fra finalen som Karsten Christensen i dette afsnit. 

Pokalfinale 1987-1

Vi har allerede talt om finalerne fra 2016, 1996, 1992, 1990, 1988 og i dag altså 1987. Og udover Bjørn Kristensen i det nyeste afsnit kan man også høre andre tidligere spillere som for eksempel Steffen Rasmussen, Henrik Mortensen og Troels Rasmussen fortælle om de forskellige finalekampe og om den tid, de blev spillet i.

Du finder denne podcast og alle andre AGF Podcast på Soundcloud, iTunes og Spotify - god lyttelyst. 

Her kan du se målene fra den omtalte finale: 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet