Pokalsemifinale i næste måned

Af: AGF / Foto: Getty Images - 15. maj 2020, kl. 6:50

Den 10. juni venter en semifinale i Sydbank Pokalen.

Der er nu kommet dato på den kommende semifinale i Sydbank Pokalen, hvor vi som bekendt møder AaB. Kampen spilles i Aalborg den 10. juni kl. 20.45. 

Turneringen gik i stå efter vores 4-1 sejr i kvarfinalen over Esbjerg fB, da corona-krisen lagde dansk fodbold stille. Men som 3F Superligaen nu kommer i gang igen, skal der nu også igen spilles pokal-bold. Og her møder vi altså AaB i den ene semifinale onsdag den 10. juni kl. 20.45, mens de to andre semifinalister - SønderjyskE og AC Horsens - mødes den samme dag kl. 18. 

Divisionsforeningen har også fastlagt selve pokalfinalen til den 1. juli. 

Alle de resterende kampe i sæsonen spilles som bekendt desværre uden tilskuere under hensyntagen til corona. 

Senest vi var i Aalborg var i 3F Superligaen, hvor det - for lidt over et år siden - blev til en 1-0 sejr. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet