Spot på... Randers FC

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen og Getty Images - 26. maj 2020, kl. 7:16

Skal tredje gang være lykkes gang? Frem mod torsdagens lokalopgør mod Randers FC - der er et udsat opgør fra før Corona-krisen - ser vi nærmere på den kommende modstander.

Torsdag er vi endelig i gang med fodbolden igen, når vi spiller vores udsatte kamp mod Randers FC som den første af alle fodboldkampe i Danmark oven på Corona-krisens nedlukning af 3F Superligaen. 

Det er tredje gang, at kampen er programsat efter den har været udsat to gange og lad os håbe, at tredje gang er lykkens gang for gutterne.

Der er kampstart kl. 19 i overmorgen - torsdag den 28. maj. Desværre bliver kampen jo spillet for lukket døre. Der er dog mange muligheder for at være sammen om fodbolden alligevel, når vi inviterer til Fælles Fodbold, ligesom P Scenen på Tangkrogen også byder på fodbold på storskærm efter et underholdende optaktsprogram. 

Der er altid meget på spil i lokalopgørene mod rivalerne nord fra. Og torsdag er ingen undtagelse, hvor det gælder vigtige point i kampen for at komme i top seks for begge hold, hvor Randers FC kæmper for at komme ind, mens vi skal forsvare vores tredjeplads. 

Det er i dag præcist et år siden, at Randers FC sidst var på besøg på Ceres Park i en Europa-play off kamp, der dramatisk endte lige til sidst. Siden har vi mødt Randers FC på deres bane, hvor vi tabte 2-0. Så det er os, der har revanche til gode.

Getty Images -1146379662

Modstander-nyt 
Manden, der scorede sidst Randers var i Aarhus, Marvin Egho, var ude med karantæne i kronjydernes sidste kamp inden pausen, som stod mod FC Midtjylland, hvor Randers FC tabte 2-0. Så han vender tilbage til truppen klar til kamp mod os. Alhaji Kamara var også ude med karantæne i den kamp. 

Randers FC har spillet en testkamp mod Vendsyssel FF i optakten til genstarten, hvor de vandt 2-1 på mål fra Emil Riis og Vito Hammershøy-Mistrati. 

Randers FC's trup meldes skadesfri og kronjyderne har ingen spillere i karantæne til kampen. 

Top?

Form
Inden fodbolden lukkede ned var Randers FC inde i en lille stime med to nederlag i streg på hjemmebane. Senest altså til FC Midtjylland, hvor de tabte 0-2. Ugen forinden den kamp tabte de 1-2 til Sønderjyske i Sydbank Pokalen og glippede dermed semifinalen. Ellers har de i dette forår spillet 0-0 hjemme mod OB og vundet i Horsens. 

De lyseblå fra Randers er et relativt effektivt mandskab oppe foran mål. De er Superligaens sjette mest scorende hold, og har en scoringsprocent på 16.

Det gør dem til 3F Superligaens femte mest effektive hold set på scoringsprocent. Men i dette forår indtil nu er det "blot" blevet til tre mål i både Sydbank Pokalen og 3F Superligaen. Men altså også senest to i testkampen mod Vendyssel FF. 

Gettyimages -1174197145_499x 333

Profil
Det er svært at komme uden om Marvin Egho, når man taler om Randers FC. Den østrigske center-forward - der fyldte 26 år tidligere i maj - er vigtig for Randers i den her sæson og han må formodes at komme med stor energi efter pausen, der for ham var ekstra lang, da han sad ude med karantæne i Randers' sidste kamp inden nedlukningen.

Egho - der kom til Randers FC fra Spartak Trnava i 2018 - har scoret syv mål og lavet fem assists i 22 kampe og han er en mundfuld for de fleste forsvar i 3F Superligaen. 

Gettyimages -1174186028_500x 333

Head to head
06.10.19: Randers FC 2 - 0 AGF
26.05.19: AGF 1 - 1 Randers FC
18.05.19: Randers FC 2 - 1 AGF
04.11.18: AGF 0 - 2 Randers FC
12.08.18: Randers FC 0 - 0 AGF

Vi Hygger Os 041118-001

Begge klubber

Flere spillere har været i begge klubber gennem tiderne. Mest markant er nok Stig Tøfting, der sluttede sin karriere i Randers FC. Men også en spiller som Tobias Grahn, der var en populære del af AGF's hold i midten af 00'erne var en tur forbi Randers FC som en af mange klubber i Grahns karriere.

Tobias Grahn spillede 48 kampe og scorede 10 mål for AGF mellem 2004 og 2006. Senere - i 2008 - kom han så til Randers FC, hvor han spillede 19 kampe inden han fik ophævet sin kontrakt før tid. 

Getty Images -504423021 (1)

Billede fra fortiden

Getty Images -504463285 (1)

(AGF's Petri Pasanen må til behandling med blodet styrtende i en kamp mod Randers FC i 2013)

Kampstart: torsdag den 28. maj 2020 kl. 19 i Ceres Park
Ingen adgang for tilskuere. Så prøv Fælles Fodbold
Dommer: Jens Maae 
Kampen kan følges på Canal 9 og Dplay.
#AGFRFC

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet