Vær med til at designe en ny AGF-vin

21. maj 2020, kl. 9:13

En ny AGF hvid vin er ved at blive gjort klar til sommeren. Og sådan en skal naturligvis hedde en hviie vin. Men først skal etiketten designes og til det har vi brug for hjælp.

Sommeren nærmer sig og dermed også de lyse nætter på terrassen. Måske med et glas køligt hvidvin. Og nu har du mulighed for at skænke et glas vaskeægte hviie vin, når Vinoble og AGF går sammen om en ny AGF hviie vin, hvor man ovenikøbet får mulighed for at sætte sit præg på etiketten. 


HVII VINEN Midtbanner _620x 250px

Vinen er en økologisk Chardonnay fra Sicilien og er et resultat af teamwork - ligesom vi kender det fra Ceres Park. Den er nemlig blevet til som et resultat af et kollektiv på mere end 2.000 vinbønder. Og vinen besidder efter sigende lige præcis den karakter, energi og personlighed som man finder på Sicilien.

God fedme, friskhed og en umiskendelig læskende karakter med nuancer af grønne æbler, ferskner og mandler. Så den smager lidt som en sød sommersejr på Ceres Park. 

Lav etiketten 
Men der mangler noget, for etiketten på vinen er ikke færdig og her får vi brug for hjælp til designet. Og vi har en ganske fin præmie på højkant.

For alle der deltager i konkurrence får nemlig chancen for at vinde 11 flasker af vinen med den nye etiket - signeret af samtlige spillere fra startopstillingen fra lokalopgøret mod Randers FC næste torsdag.

Så skulle man være så heldig at vinde præmien, er det med at gemme flasken, når vinen er nydt. 



Man deltager i konkurrencen via dette link >>>

Så frem med kreativiteten, sæt ungerne i gang med farvekridtet eller find din indre designer frem. Der er hele 11 flasker hviie vin på højkant - og altså med autografer på. 



Når etiketten er klar og vinen dermed ligeså, så kommer den på hylderne i Vinobles butikker i Aarhus og Skanderborg samt i AGF Fanshoppen. Når det sker, skal vi naturligvis nok fortælle mere om det. Men for nu, så skal vi lige ha' lavet etiketten først - og det foregår altså med jeres hjælp her >>>

HVII VINEN Mobilbanner _300x 250px

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet