Vær med til at pynte Ceres Park til kamp 

17. maj 2020, kl. 22:05

Nu kan man være med til at pynte Ceres Park op i hviie farver inden lokalopgøret mod Randers FC.

Når vi genoptager fodbolden med et lokalopgør hjemme mod Randers FC den 28. maj, bliver det som bekendt uden tilskuere.

Men nu kan fansene være med til at sikre, at Ceres Park alligevel bliver pyntet til fodboldfest. For vi inviterer nu jer fans til at pynte stadion med flag, trøjer, halstørklæder, tegninger, eller hvordan man ellers gerne vil sætte sit mærke til kampene.  

Det sker få dage før kampen, hvor AGF - under kontrollerede former og efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer - inviterer fans til at komme ind på Ceres Park og pynte stadion op.

Dermed kan der komme lidt farver og stemning på stadion til lokalopgøret.  

Web1

Få printet dig selv 
Udover, at AGF nu åbner op for muligheden for adgang til Ceres Park, hvor man for eksempel kan hænge sit halstørklæde på sin plads eller lægge en tegning på tribunen, så bliver der også mulighed for gå endnu længere og få sit eget ansigt på en plads.  

I forvejen har vi inviteret til Fælles Fodbold, hvor man virtuelt kan samles om kampen med sine med-fans og bakke op via storskærme på Ceres Park.

Men nu er der også mulighed for at få sit billlede på eller dekorere en såkaldt pap-torso på sin plads. Som med Fælles Fodbold sker det også i samarbejde med Arbejdernes Landsbank, der sørger for, at man gratis kan få udleveret en hvid torso i AGF Fanshoppen som man så kan sætte ungerne til at male, printe et billede ud og hænge på eller måske dekorere med et halstørklæde inden man sætter den op på Ceres Park. 

P1320998-2

Den blanke torso er gratis og kan afhentes i AGF Fanshoppen, der har åben igen i morgen fra kl. 13 til 17. Se AGF Fanshoppens åbningstider her >>>

Den anden mulighed er, at man kan bestille en torso fortrykt med sit billede på, som vi så sørger for kommer ind på en god plads på Ceres Park for at pynte under kampen mod Randers FC. Dette tilbud koster 200 kr. til produktionen af torsoen med et billede på. Se mere her, hvordan man bestiller en personlig torso med sit eget foto på >>>>

Dette tilbud er åbnet nu og de printede pap-figurer sørger AGF altså for bliver godt placeret på Ceres Park.  

Instagram (28)

Den 26. maj bliver den første dag, hvor Ceres Park åbner for udsmykning - anden gang dagen efter - der kommer nærmere information om de to dage ud senere.  

Udsmykningen af Ceres Park vil ikke kun gælde til lokalopgøret mod Randers FC den 28. maj, men også til den efterfølgende hjemmekamp mod OB mandag den 1. juni.  

Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere, at man kan få sit pynt retur efter kampen. Vi vil prøve, men man skal ikke regne med det.  

Vi glæder os til at se jeres flotte hjemmelavede pynt og hvad I ellers finder på skal pynte på Ceres Park, når fodbolden er tilbage. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet