AGF Esport klar til ny sæson af eSuperligaen

Af: NM - 11. marts 2020, kl. 16:22

I aften vender eSuperligaen tilbage, og AGF Esport møder kampklar op til sæsonen. Vi møder i første kamp FC København, som sidste år tabte i finalen til AC Horsens. Kampen starter kl. 18.30 og kan ses på TV3 Max og Viaplay.

AGF Esport får igen chancen for at dyste om titlen, som Danmarks bedste FIFA-hold, når Dreamhack og Divisionsforeningen igen åbner op for endnu en intens omgang fodbold på de virtuelle græsplaner, hvor de kæmper om en præmiepulje på 385.000 kroner.

eSuperligaen består af i denne sæson af 13 hold fra 3F Superligaen, samt Vejle BK og FC Helsingør fra Nordic Bet Ligaen. Her dyster holdene først i et grundspil på 14 kampe, hvor de fire bedste går direkte videre til finalen og 5. til 12. pladsen skal i play-off for at dyste om de sidste pladser til finale-eventet.

Lige ved og næsten
'Lige ved og næsten' kan opsummere sidste sæson for AGF Esport. Først taber de i sidste spillerrunde til Randers FC og derved missede top-4 med to point, for derefter se sig slået på reglen om udebanemål i play-offs til AC Horsens, som gik hele vejen og vandt eSuperligaen på mirakuløs vis. 

Denne gang har holdet igen en klar målsætning om at nå finals denne sæson

- Vi skal til finals! Jeg er ligeglad, hvordan vi kommer det, vi skal bare til finals. Vi misser ikke igen. Vi skal ikke skuffe Aarhus en gang til, siger René Bryner fra AGF Esport i den nye podcast-serie, "AGF Esports Atleter". Et stærkt mandskab er meldt klar til sæsonstart. 

85073537_1659033224249253_4799697425830772736_o

Truppen klar
Søndag blev truppen til denne sæsons eSuperliga sat. Tamer Taser, Mads 'Nill' Nielsen, Lars 'Primeturbo' Korreborg, Frederik ' Rom' Søndergaard og Carl-Emil Jørgensen er mandskabet, der skal trække i den hvide trøje og sende AGF Esport til finals. 


Carl-Emil Jørgensen er den nye spiller i truppe, og kommer fra AGF Esports' eget FIFA Academy, som træner og udvikler FIFA-spillere.

Holdet er opsat på at komme i gang med sæsonen, og var samlet i weekenden på en bootcamp for at få de sidste forberedelser ind. 

AGF Esport Holdet Sæson 4

- Vi har styrket fællesskabet, haft fokus på både analyse af eget spil, men også af modstander. Vi har et stærkt og rigtig talentfyldt hold hos AGF, derfor ser jeg os komme til finals, siger René Bryner.

Kampprogrammet for den kommende sæson er ude, og kan findes her >>>

Se meget mere om AGF Esport og følge holdet på hjemmesiden agfesport.gg >>>  

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet