Mindeord

Af: AGF - 16. marts 2020, kl. 11:28

Mindeord over tidligere ungdomstræner i fodbold i AGF gennem 26 år, Per Brokær Rasmussen, Højbjerg, der afgik ved døden den 11. marts.

Flaget gik fredag morgen på halv stang på AGFs baneanlæg i Fredensvang til minde om vores ungdomstræner i fodboldafdelingen gennem 26 år, Per Brokær Rasmussen, der afgik ved døden den 11. marts.

De sidste par år led Per af sygdom, og for kort tid siden kom han svækket og syg af kræft på hospice. Samtidig led Per hårdt under savnet af hustruen, Merete, der døde for nogle år siden.

Per var i hele sit arbejdsliv beskæftiget i reservedelsbranchen, bl.a. hos Aage Bech og senere i FTZ i Risskov.

I fritiden var det sportsdansen, der havde Merete og Pers store interesse, men den største havde han alligevel for AGF. Her blev han træner for klubbens drengemesterrækkehold i 1975 og fortsatte ufortrødent i 26 sæsoner i træk, inden han lagde støvlerne på hylden i Fredensvang.

Sønnen Jan var tidligt begyndt at spille fodbold i AGF, og Per fulgte med som den interesserede forælder på sidelinjen. Han havde erfaring fra trænerjobs i andre klubber, og naturligt var det derfor, at han tog fat på trænergerningen i AGF. Familien boede tæt på baneanlægget på Terp Skovvej, og i mange år var det nærmest Pers andet hjem.

Per havde en fantastisk evne til at spotte talenter, og da han samtidig under en hvilken som helst fodboldkamp havde evnen til at komme i kontakt med Gud og hver mand rundt om en fodboldbane, var det ikke overraskende, at han formåede at trække talentfulde spillere til AGF i "bundter".

Martin Jørgensen fandt han i Ryomgård, og nærmere præsentation er unødvendig. Martin spillede trods alt 102 landskampe for Danmark og fik en fornem professionel karriere i Italien gennem 13 år i Udinese og Fiorentina.

Men Brokærs bedste "signing" var nu nok Per Thune, som han hentede nede på sandkasseholdene, gjorde ham til holdleder for drengemesterrækkeholdet og lærte ham, hvordan man skulle tackle enhver forælder til et barn med et særligt talent for fodbold.

Brokær og Thune blev Danmarks svar på Brian Clough og Peter Taylor, og parret blev hurtigt berygtet på de østjyske fodboldbaners sidelinjer, for næsten hver eneste weekend året rundt, blev der hvervet nye spillere til vores klub.

Det fik de indimellem voldsom kritik for, men som de altid tørt fastslog, så var det en uundgåelig del af jobbet i Fredensvang, som de nødvendigvis ikke gjorde for deres egen skyld men for AGFs!

I mange år sad Per Brokær altid i AGFs udskiftningsboks på hovedtribunen på Aarhus Stadion til AGFs divisions- og superligakampe. Det undrede mange, men ikke Brokær selv. For det første styrede han bolddrengene i samtlige 26 år, og som oftest var der også flere af hans tidligere spillere på drengeholdet, der rendte rundt inde på banen i den hvide trøje, og hvis ikke han skulle være ved deres side, hvem skulle så?

Der er ingen tvivl om, at Brokærs bedste år i sit liv blev tilbragt i AGF. Og han trak hele familien med. Broderen Ole, blev også ungdomstræner i klubben, og både børn, nevøer, svigersønnen og sågar datteren, Pia, blev også inddraget i arbejdet AGF.

Per kunne sige farvel til livet i bevidstheden om, at han brugte det til noget godt. Og for AGFs vedkommende sender vi en passende og velfortjent tak den anden vej. Per Brokær var et stort og uvurderligt aktiv for AGF i en længere periode, end de fleste når at være gift i dag.

Æret være Per Brokær Rasmussens minde.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet