Stadion-status: Nyt om støttebeviser

Af: AGF - 27. marts 2020, kl. 14:25

Hør en spritny podcast om Kongelunden og inddragelse af tilhængerne i forbindelse med, at vi nu kan fortælle nyt om støttebeviser til Ny Ceres Park.

Tilbage i foråret 2016 skød vi en støttekampagne i gang for et nyt fodboldstadion i Aarhus - den såkaldte "Ny Ceres Park" kampagne.

Siden er der som bekendt sket meget, og beslutningen om, at Aarhus skal have et nyt fodboldstadione, er glædeligvis truffet - takket være en generøs donation på 500 mio. kr. fra Salling Fondene og Lind Invest ved Henrik Lind, der i december i 2019 præsenterede Vision Kongelunden.

Derfor er arbejdet nu i gang og en projektgruppe i regi af Aarhus Kommune er blevet nedsat.

Valg for støtter
I forbindelse med Ny Ceres Park-kampagnen var der mange, der købte et støttebevis for at tilkendegive opbakning til ønsket om et nyt fodboldstadion. Med støttebeviset fik køberne forkøbsret til en fast plads til det kommende stadion og kunne vælge mellem to muligheder:

1. At få fratrukket 100 kr. ved køb af sæsonkort.
2. At meddele, at beløbet i stedet skal gå til tifo-arbejdet.

I købsbetingelserne, da kampagnen startede, stod der dog også, at "skulle Ny Ceres Park mod forventning ikke stå klar inden sommeren 2020, vil pengene i stedet gå til tifoarbejdet."

Med den nye udvikling og udsigterne til, at der nu kommer et nyt fodboldstadion, har vi nu valgt, at køberne får mulighed for at vælge, om de vil fastholde muligheden for at få fratrukket 100 kr. ved køb af sæsonkort til det nye stadion - eller om man vil donere til tifoarbejdet.

Alle der i sin tid har købt et støttebevis har i dag fået tilsendt en email, der fortæller mere om ovenstående. Spørgsmål i den forbindelse kan rettes til info@agf-as.

Ny podcast om inddragelse og udformning
Her kan du lytte til en helt ny særpodcast fra AGF, hvor direktør Jacob Nielsen blandt andet fortæller om, hvordan fans og publikum bliver inddraget i udformningen af det nye stadion, og hvordan status ser ud med det store projekt. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet