U19 fik ikke snøret sækken til mod Lyngby

Af: BJ - 11. marts 2020, kl. 7:40

U19 satte i weekenden en 2-0-føring over styr mod Lyngby. U15 hentede forårets første sejr, mens U17 tabte unødvendigt stort.

U19 førte 2-0 i udekampen mod Lyngby, men i løbet af kampens sidste 10 minutter formåede hjemmeholdet at udligne. Et helt unødvendigt pointtab til AGF-drengene, der burde have scoret flere mål end de to scoringer, som blev sat ind af henholdsvis Albert Grønbæk Erlykke direkte på frispark og Anders Fæster. Sækken blev dog ikke snøret til, og det ærgrede cheftræner Fatah Abdirahman.

- Generelt set kan vi kun bebrejde os selv, at vi ikke vinder, fordi vi simpelthen ikke spiller færdig. Vi skulle have scoret flere mål og lukket kampen, men da de reducerer med 10 minutter igen, bliver det ren overlevelse for os, siger Fatah Abdirahman.

Kampfakta - U19 Ligaen
Lyngby - AGF 2-2 (0-1)
0-1: Albert Grønbæk Erlykke (33')
0-2: Anders Fæster (55')
1-2: Emil Stanley Willer-Hansen (80')
2-2: Lucas Ørneborg (83')

AGF:
Daniel Gadegaard - Jacob Reus (40: Mostafa Maarouf), Mikkel Lassen, Thomas T. Kristensen, Frederik Jøgensen - Nikolaj Sauer, Jacob Trenskow, Albert Grønbæk Erlykke - Marcus Ginnerup, Anders Fæster (72. Frederik Ihler), Jonas Yderholm (65: Magnus Kirchheiner)

--------------
Misvisende stort nederlag til U17

I seneste runde spillede U17 2-2 mod FC København, og i denne runde var det rækkens andet tophold, Lyngby, der var på programmet. I sidste ende blev det til et klart 1-4-nederlag, men cifrene var ikke et reelt udtryk for kampbilledet, for AGF-mandskabet producerede flere muligheder, men formåede ikke at udnytte dem - udover den scoring, som Mathias Sauer satte ind efter en halv time.

-  Nu har vi i de to første kampe mødt Lyngby og FCK som ligger delt 1'er. FCK var en væsentligt sværere kamp end kampen mod Lyngby, men vi taber kampen på nogle helt enorme personlige fejl. Vi dominerer i lange faser kampen på bolden, hvor vi får spillet os igennem igen og igen, men vi har en skræmmende skidt produktivitet. Det er svært at spille igennem os, men vi har svært ved at håndtere de lange bolde i bagrum, hvor yngby var dygtige, men vi skal ganske enkelt bare score flere mål, end hvad tilfældet er, konstaterer U17-cheftræner Dennis Ramonn Olsen.

Kampfakta - U17 Ligaen
Lyngby - AGF 4-1 (1-1)
1-0: Oliver Andersen (16')
1-1: Mathias Sauer (35')
2-1: Lucas Boel Hey (36')
3-1: Oliver Sylvest Høeg (68')
4-1: Oliver Sylvest Høeg (62')

AGF:
Jonathan Hutters - Jacob Andersen, Daniel Jakobsen, Christian Mikkelsen, Ayman Chadi - Magnus Isager (61: Faysal Halimi, Asker Beck, Mathias Sauer - Emil Vestergaard, Gustav Junge (70: Oscar Peier), Martin Mai (9: Mustafa Husseinzada)

-------------

Forårets første sejr til U15

U15 kunne rejse hjem fra Lyngby med en fortjent 4-2, der især blev grundlagt på en god første halvleg, hvor AGF-drengene tre gange fandt vej til netmaskerne takket være scoringer af Theodor Felix og to af Anders Sørensen.

Anden halvleg startede hjemmeholdet bedst, og det resulterede også i en reducering. På et straffespark udbyggede Theodor Felix dog føringen, og en reducering fra Lyngby kort før tid havde derfor kun kosmetisk betydning.

- Der var en virkelig god energiudladning fra drengene , og vi sad på første halvleg fra start til slut. Stor ros til holdet for at steppe op i forhold til sidste weekends indsats, og ros til vores fire-backkæde, hvor der kun var to gengangere fra sidste weekend, lød det fra U15-cheftræner Lasse Fisker efter kampen.

Kampfakta - U15 Ligaen
Lyngby - AGF 2-4 (0-3)
0-1: Theodor Felix Hoffmeyer Beck (4')
0-2: Anders Sørensen (11')
0-3: Anders Sørensen (24')
1-3: Ferdinand Bostofte Erritzøe (55')
1-4: Theodor Felix Hoffmeyer Beck (72')
2-4: Ferdinand Bostofte Erritzøe (77')

AGF:
Lucas Moser - Johannes Hansen, Christian Tatt, Alexander Hansen, Clemens Astrup - Lasse Madsen, Emil Dissing (58: Hjalte Stokholm), Betram Zacho - Oliver Thunbo (40: Oliver Krejler Andersson), Anders Sørensen (58: Laust Kaastrup), Theodor Felix Hoffmeyer Beck

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet