Mød AGF: Sammen om klubben - på afstand

Af: MJ - 18. november 2020, kl. 19:28

- Vi kom lidt tættere på spillerne igen efter vi ikke har kunnet følge dem på stadion i lang tid. Sådan lød det blandt andet fra gæsterne ved tirsdagens Mød AGF arrangement i Musikhuset, hvor vi igen var sammen om fodbolden - på afstand naturligvis.

Tirsdag aften var der fodbold-talkshow i Musikhuset i Aarhus, da vi havde inviteret fans til Mød AGF som en del af vores Ti i Tyve initiativer i dette efterår. Her mødte vi blandt andre cheftræner David Nielsen, sportschef Peter Christiansen og spillere fra 3F Superliga-holdet på scenen, ligesom også AGF Kvindefodbold og det kommende nye fodboldstadion var på programmet.

Samtalerne bød på sjove historier fra omklædningsrummet, indsigt i taktik og i sportens verden og i seneste udvikling i AGF. Og midt en coronatid uden fodboldoplevelser på Ceres Park tog publikum godt i mod showet. 

- Arrangementet var super godt. Vi kom lidt tættere på spillerne og klubben igen, efter vi ikke har kunnet følge dem på stadion i lang tid. Vi følte lidt, at vi trådte ind i omklædningsrummet ved at se showet, da vi kunne komme med bag kulissen i klubben, forklarede Allan Bjørnsholm på vej ud af Musikhusets store sal. 

- Jeg tror ikke, jeg var den eneste i salen, der sad og fik glædestårer i øjnene af introvideoen til showet. Jeg har simpelthen haft en så fantastisk aften, og jeg er meget stolt af holdet og trænerstaben, supplerede Søren Møller.

Twitterpost2 (1)

Trøjepræsentation 
I forbindelse med vores 140-års fødselsdag blev der til Mød AGF også præsenteret en  særlig spillertrøje, som spillerne vil bære til hjemmekampen mod FC Midtjylland i 3F Superligaen på søndag.

Trøjen er en historisk hyldest med sit blå og hvidstribet design. Den har nemlig samme udseende, som vores første klubdragter tilbage i 1904, og flere af de fremmødte fans tog godt imod den historisk trøje.

- Det er fedt, at trøjen er med striber og lange ærmer. Jeg elsker naturligvis den hvide trøje, men for historien og tilbageblikkets skyld er den rigtig fed, siger Søren Møller.

- Jeg synes, det er fedt at hive en trøje frem, der er så gammel. Det er fint med noget historie - også i spillertrøjer, sagde Jimmy Larsen inden turen gik ud i AGF Fanshoppens stand i Musikhusets foyer for at se nærmere på trøjen, der var så populær, at der i løbet af i dag onsdag blev meldt udsolgt af de fleste størrelser fra det begrænsede oplag. 

Skærmbillede 2020-11-18 Kl . 15.25.16

Mød AGF var et af vores ti arrangementer i kampagnen Ti i Tyve

Næste tiltag er søndag den 29. november, når vi igen inviterer til storskærmsaften i Ceres Park til udekampen mod FC Nordsjælland i 3F Superligaen.

Find dine billetter til storskærmsaftenen her >>> 

Snart er det muligt at genhøre eller opleve Mød AGF, hvis ikke man var med, når scenens program udkommer som Podcast inden for de nærmeste dage. Hold øje med AGF.dk for den.  

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet