Tætte kampe på Heden - men ingen point

Af: BJ - Foto: Allan Voss / sportsphotos.dk den 3. november 2020, kl. 9:02

Trods tætte opgør lykkedes det hverken U17 eller U19 at tage point med hjem til Aarhus, da de lørdag duellerede på udebane mod FC Midtjylland.

U17's kamp udviklede sig til en målrig affærre, der i sidste ende resulterede i en 5-3-sejr til FCM på Ikast Stadion. Hjemmeholdet, der inden kampen var placeret på andenpladsen i ligaen, bragte sig 2-0 i front, men Magnus Isager (billedet) og U15-spiller Jonathan Lindekilde formåede i løbet af få minutter midtvejs i halvlegen at bringe balance i regnskabet. Det var også tæt på yderligere en AGF-scoring, men i stedet tog FCM igen føringen lige inden pausen.

I anden halvleg bølgede kampen frem og tilbage. Med et kvarter igen lykkedes det Theodor Felix Hoffmeyer Beck at sende udligningen i mål. Et fysisk stærkere FCM-mandskab trak dog alligevel det længste strå i slutfasen med to scoringer - det sidste sat ind direkte på hjørnespark.

- Jeg synes, vi er i en rigtig god udvikling, men lige nu må vi også erkende, at med de U15- og førsteårsspillere, vi benytter, mangler vi noget fysik. Men det er fantastisk at se, at de spillemæssigt suger til sig og bliver presset på tid og rum lige nu - og det skulle gerne give et afkast senere. Vi skal være dygtige i vores tanker og handlinger med og uden bold når modstanderne for det meste er os fysisk overlegen, siger U17-cheftræner Sancheev Manoharan.

Kampfakta - U17 Ligaen
FC Midtjylland - AGF 5-3 (3-2)
1-0: August Priske (7')
2-0: August Priske (13')
2-1: Magnus Isager (18')
2-2: Jonathan Lindekilde (21')
3-2: Valdemar Byskov Andreasen (34')
3-3: Theodor Felix Hoffmeyer Beck (73')
4-3: Donavan Kafo Bagou (77')
5-3: Heini Fossdalsá Sørensen (89')

AGF:
Jonathan Hutters - Johannes Hansen (79: Elias Fruelund Rendtorff), Jacob Andersen, Axel Mors, Daniel Amundala - Alexander Hansen (85: Oliver Milo Radich Thunbo), Magnus Isager, Lasse Madsen (56: Theodor Felix Hoffmeyer Beck) - Martin Mai, Jonathan Lindekilde (50: Gustav Junge), Emil Dissing

-------------------

U15 kunne ikke holde føring

Trods en 1-0-føring måtte U15 lørdag tage hjem fra Ikast uden point til tabellen.

Første halvleg var hjemmeholdet mest på bolden, men det var alligevel AGF-mandskabet, der tog føringen takket være en scoring sat ind af Albert Vinter. Føringen holdt også halvlegen ud.

Efter pausen fortsatte kampbilledet. Det var stadig FCM, der havde størst boldbesiddelse. AGF-spillerne havde for få perioder, hvor de kontrollerede spillet med bolden, og derfor blev det mest af alt en forsvarskamp. En opspilsfejl kostede en udligning, og med godt fem minutter igen satte hjemmeholdet også sejrsmålet ind.

- Selvom vi går til pause med en 1-0-føring, er jeg ikke tilfreds med, at vi ikke dikterer spillet nok med bolden. Men vores eget niveau på bolden var generelt ikke godt nok, og derfor kom vi i alt for store perioder til at forsvare os. Vi møder et godt FCM-hold, og det gav os nogle gode svar i forhold til vores presspil og spillet med bolden, siger U15-cheftræner Jonas Grauslund.

Kampfakta - U15 Ligaen
FC Midtjylland - AGF 2-1 (0-1)
0-1: Albert Vinter (20')
1-1: Dereje Nigussie Jensen (62')
2-1: Dereje Nigussie Jensen (74')

AGF:
Mikkel Markdal - Mikkel Falk, Gustav Schjøtt (60: Luka Callø Carstensen), Andreas Sønderskov, Mikkel Kannegaard (78: Gustav Schjøtt) -  Malthe Friis, Betram Zacho (78: Albert Vinter), Clemens Astrup - Rasmus Düring (56: Matinus Fili), Albert Vinter (64: Rasmus Düring), Lukas Falk (60: Bastian Andersen)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet