Gjensidige Kvindeligaen: Tung stime fortsatte i Hjørring

Af: AGF / Arkivfoto: Ole Nielsen - 10. oktober 2020, kl. 15:55

AGF’s kvinder var i dag i Hjørring for at møde de regerende mestrer fra Fortuna Hjørring i Gjensidige Kvindeligaen.

På papiret en svær kamp mod et hold, der pt. ligger nummer tre i ligaen - 13 point foran os. 

Men den forskel var ikke til at få øje på i starten af kampen, hvor vi kom rigtig fint ud ad starthullerne med et højt pres.

Det resulterede efter kun et minut i et hjørnespark, hvor Maria Denius var tæt på at kunne give os en perfekt start på kampen. Men hendes hovedstød gik snært forbi mål. 

Videre i kampens indledende minutter fortsatte vi et godt pres inden kampen fandt en balance med værterne mere på bolden, hvor vi afventede mere og så forsøgte at slå kontra - umiddelbart en god plan, der dog ikke førte til scoringer.

Det første mål i kampen tilfaldt i stedet Fortuna, der - efter et hjørnespark - bragte sig foran 1-0 på mål af Karen Holmgård. 



Vi svarede dog rigtig godt igen kort efter scoringen, hvor Mathilde Kruse var tæt på at udligne efter en fin assist af Cecilie Johansen. Men igen manglede vi effektivitet i vores offensive spil. Og det blev straffet efter en halv times spil, hvor et indlæg blev sendt afsted fra Hjørring, men stik mod intentionen endte det i stedet som en afslutning, der sejlede ind bagerst i vores mål. 2-0.

Det lod vi dog ikke slå os ud af og kort inden pausen fik vi svaret rigtig flot igen, da Maria Denius fik tilkæmpet sig bolden, hvorefter hun fandt Maria Herdel med en smuk aflevering i dybden. Og efter at ha' afdriblet et par grønne Fortuna-forsvarer følte Herdel bolden flot i mål til en reducering, som holdt til pausen. 

2. halvleg

Den sene reducering skabte en god energi på holdet, der efter pausen gentog den samme gode og aggressive start som på 1. halveg med et højt pres, som affødte flere muligheder i halvlegens indledning. 



Men også som første halvleg gik gassen lidt af den århusianske ballon og vi blev presset mere i bund. Men unge Sofie Grøn, der vikarierede i målet for en karantæneramt Katrine Svane stod rigtig fint i dag og tog sig af det meste, når Fortuna fik spillet sig igennem vores defensive organisation.

Med små tyve minutter tilbage af kampen kom vi tæt på udligningen efter Sofie Bloch var tæt på at nå et godt indlæg fra målscorer Herdel. Men symptomatisk for sæsonen indtil nu manglede vi et par centimeter i situationen, hvorefter modstanderne scorede i den anden ende i en skarp omstilling som Fortuna var effektive til at udnytte i dag. 

3-1 og så var kampen afgjort efter vi ellers havde været ganske tæt op at udligne. Sådan er fodbold så ubarmhjertigt. Og kampen endte endnu mere ubarmhjertigt, da Fortuna formåede at score to gange mere til en slutstilling på 5-1. Et resultat, der ikke helt et dækkende for indsatsen, der var ganske god frem til Fortunas tredje mål, hvorefter gassen gik af ballonen og vi altså kunne notere os for endnu et nederlag i Gjensidige Kvindeligaen. 

Kampfakta - Gjensidige Kvindeligaen 

Fortuna Hjørring - AGF 
5-1 (2-1)



20' 1-0: Karen Holmgaard 

33' 2-0 Sofia Lundgaard 

42' 2-1: Marie Herdel

73' 3-1: Olivia Møller
81' 4-1: Rebekka Frederiksen
91' 5-1: Page Riley 


Advarsler:

AGF: Sofie Obel
, Maria Denius
Fortuna Hjørring: Victoria Bruce, Cristina Carp 


AGF:


Sofie Grøn, Sofie Vendelbo, Cecilie Johansen (63' Emilie Rhode), Mathilde Kruse, Christina Beck (86' Christina Beck), Maria Herdel, Sofie Kamp, Caroline Jensen (86' Helena Pedersen), Maria Denius (C), Sofie Obel, Emma Andersen (63' Sofie Bloch)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet