Fem AGF'ere udtaget til DBU-samling

Af: BJ - Foto: Allan Voss / sportsphotos.dk den 29. oktober 2020, kl. 10:50

AGF er repræsenteret med fem U15-spillere til en samling på DBU Talentcenter Vest i november.

AGF's U15-hold har placeret sig i toppen af den landsdækkende liga - og kvaliteten på holdet afspejler sig også i den kommende DBU-samling på Talentcenter Vest, hvor fem AGF'ere er sluppet gennem nåleøjet.

Det drejer sig om Daniel Amundala (billedet, Viby IF), Jonathan Lindekilde, Malthe Friis (Skødstrup SF), Mikkel Markdal (HEI) og Albert Vinter (HEI).

For de tre første - Daniel, Jonathan og Malthe - gælder det, at de har fået deres debut på U17 Liga-holdet i denne sæson.

I alt 30 spillere fordelt på ti klubber - Esbjerg, SønderjyskE, AaB, AC Horsens, FC Midtjylland, Vejle B, Silkeborg IF, Randers FC, OB og AGF - er udtaget til samlingen, der finder sted 10. november i Vildbjerg.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet