Gjensidige Kvindeligaen: - Vi bliver ved med at kæmpe

Af: MJ / Foto: Ole Nielsen og Allan Høgholm - 14. oktober 2020, kl. 14:44

AGF Kvindefodbold har fået en svær start på tilværelsen i Gjensidige Kvindeligaen, men spillerne lader sig ikke kue af de manglende resultater.

Tre point i Gjensidige Kvindeligaen. Sådan lyder realiteten for AGF Kvindefodbold efter de første 10 spillerunder i landets bedste kvindelige fodboldrække.

Den manglende pointhøst betyder, at vi ligger næstsidst i tabellen. Men de to forsvarsspillere Sofie Kamp og Sofie Obel fortæller, at gejsten stadig er med holdet og, at de ikke har mistet troen på egne evner.

- Både spillerne og trænerne på holdet er gode til at holde humøret højt. Vi går altid ind til en ny uge med troen på, at det bliver bedre i næste kamp, siger Sofie Kamp.

- Når vi går ind til en kamp, så er der egentlig en god mavefornemmelse. At det så ikke altid er det, som kommer til udtryk på banen, er naturligvis ærgerligt. Vi bliver ved med at tro på, at det nok skal lykkes på et tidspunkt, lyder det fra Sofie Obel.

Skærmbillede 2020-10-14 Kl . 11.02.07

Senest tabte vi 5-1 på udebane mod Fortuna Hjørring i Gjensidige Kvindeligaen i en kamp, hvor holdet - meget symptomatisk for sæsonen indtil nu - var få centimenter fra at udligne til 2-2 et kvarter før tid, men missede chancen, hvorefter modstanderen øgede sin føring i den anden ende og så røg holdet igen ind i et stort nederlag. 

Men trods nederlagene holder spillerne hovedet højt i denne svære periode.

- Det er klart, at det ikke har været sjovt nærmest at tabe alle kampe. Men nu er jeg ny i klubben, og jeg synes, at niveauet og mentaliteten i truppen har været rigtig positivt, forklarer Sofie Kamp.

Skærmbillede 2020-10-14 Kl . 11.03.02

- Man kan godt mærke på folk, at vi er inde i en negativ stime, men jeg synes, vi holder humøret højt. Vi bliver ved med at kæmpe og bygge på til træning for at få det bedste frem i hinanden, fortæller Sofie Obel.

I alt resterer der fire kampe i Gjensidige Kvindeligaen i indeværende sæson. I næste weekend hedder modstanderen FC Thy-Thisted Q, hvor vi skal forsøge at tage revanche fra sidste uges pokalexit.

Hvis ikke der kommer på point på kontoen i den kamp kan holdet se frem til at spille playoff om op- og nedrykning til Gjensidige Kvindeligaen. 

- Vi må tage en kamp ad gangen og få lidt succes med fra hver gang. Vi skal blive ved med at arbejde stenhårdt på træningsbanen, så skal vi nok få det til at lykkes, siger Sofie Obel.

- Vi skal få det bedste ud af de sidste fire kampe, hvor vi også skal have bygget en masse på vores spil. Jeg synes, holdet er inde i en god udvikling lige nu. Selvom resultaterne ikke rigtig viser det, så er vores udtryk blevet meget bedre end tidligere, tilføjer Sofie Kamp.

Kampen mod FC Thy-Thisted Q fløjtes i gang lørdag klokken 15.00 på Sparkassen Thy Arena. 

Se den direkte på Kvindeliga.dk >>>

Klar Til Kamp 150820-01 Kopi

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet