Overblik: Sådan gik det AGF’erne i landsholdspausen

Af: MJ / Foto: Getty Images - 15. oktober 2020, kl. 11:44

Landsholdspausen er netop overstået, og flere AGF'ere har været i aktion for deres respektive landshold. Her giver vi et overblik over, hvordan det gik for de AGF'ere, der var trukket i landsholdstrøjen.

Endnu en gang var Jón Dagur Thorsteinsson udtaget til det islandske A-landshold i Nations League, hvor islændingene skulle spille to hjemmekampe mod Danmark og Belgien. Thorsteinsson fik spilletid i den sidste kamp mod Belgien, hvor han blev skiftet ind i anden halvleg. 

Thorsteinsson er nu oppe på fem kampe for det islandske landshold. I november kan han igen blive udtaget af landstræner Erik Hamrén, når Island skal forsøge at spille sig til EM i en kvalifikationskamp mod Ungarn den 12. november. Derudover venter de to sidste kampe i Nations League mod Danmark og England også i november.

Skærmbillede 2020-10-15 Kl . 11.37.11

Målmand Kamil Grabara var også i landsholdsaktion i den forgange uge for det polske U21-landshold, der skulle spille to kvalifikationskampe mod Serbien og Bulgarien i jagten på at komme til U21-EM.

Vores polske målmand fik fuld tid i begge kvalifikationskampe. Polen tabte den første kamp med 1-0 til Serbien, mens de spillede uafgjort 1-1 mod Bulgarien i den sidste kamp.

Dermed ligger Grabara og resten af det polske U21-landshold på en andenplads i deres pulje med seks point op til Rusland, der har sikret sig førstepladsen i puljen. Polakkerne kan stadig sikre sig en billet til EM, hvis de bliver blandt de fem bedste toer i U21 EM-kvalifikationen.

Det danske U19-landshold har også været i ilden i de foregående dage i en testkamp ude mod Polen. Thomas 'TK' Kristensen var i startopstillingen i den første kamp, hvor han fik 77 minutter på banen. Danmark vandt opgøret med 1-3.

Planen var, at det danske U19-landshold skulle spille to testkampe mod Polen, men den anden kamp blev aflyst.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet