Fem AGF'ere på DBU Talentcenter

Af: BJ - 21. september 2020, kl. 14:47

AGF er repræsenteret med fem spillere, når DBU i slutningen af september for første gang samler de mest talentfulde spillere født i 2006 på Talentcenter Vest.

De fem spillere, der er sluppet gennem nåleøjet, er: Albert Vinter (HEI), Daniel Amundala (Viby IF), Malthe Friis (Skødstrup SF), Mikkel Markdal (HEI) og Noah Ejlertzen (tst Fodbold).

Træningssamlingen finder sted 29. og 30. september i Vejen og består også af spillere fra AaB, FC Midtjylland, Randers FC, AC Horsens, Silkeborg IF, Esbjerg fB og Vejle B. I alt er 30 spillere udtaget til samlingen, der er det første lille skridt frem mod udtagelsen af det kommende U16-landshold.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet