Fem gode grunde til at komme i morgen

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen og Nikolaj Rønnow - 13. september 2020, kl. 13:54

Mandag aften starter vores sæson i 3F Superligaen med en traditionsrig kamp i Ceres Park mod Vejle Boldklub. Det er premiere på en ny spændende sæson, så der er mange grunde til at komme i skoven. Traditionen tro giver vi dig nu alligevel her fem af dem.



3F Superligaen er tilbage

Vi har jo taget hul på sæsonen med vores første kamp i Europa League. Men nu starter en ny sæson i 3F Superligaen. Det er mærkeligt, at vi skal helt hen i september før vi tager hul på ligaen, men med Corona'en stadig hængende over os - og iblandt os - er intet jo som før.

Og foran os venter nu et komprimeret efterår og en spændende ny sæson med en ny struktur, hvor vi har den glæde af tage imod den "nye" dreng i klassen, når oprykkerne fra VB kommer til Aarhus. 



Så har du savnet din liga, er det altså nu det er med at komme i skoven og være med til at skyde den nye sæson godt i gang. Der er stadig få billetter tilbage. Så køb dem her, hvis ikke du allerede har sikret dig en plads - og husk afstand.

Skærmbillede 2020-09-13 Kl . 13.49.19


Traditionskamp i vente



Det er en af de store kampe i dansk fodbolds historie, der venter på mandag. AGF mod Vejle har siden 1950'erne været en kamp omgivet af historier og myter, og da de to hold fulgtes ad op gennem 80'erne og 90'erne i toppen af dansk fodbold inden en nedtur startede for begge klubber, blev rivaliseringen blot forstærket. 

Og den er stadig intakt. Det kunne man blandt andet opleve på et udsolgt Vejle Stadion i foråret 2019 i en dramatisk kamp, der har næsten har fået sit eget kapitel i historien om de to klubber. 

Nu er tiden så kommet til, at der skal skrives endnu et kapitel i den efterhånden lange fortælling om en ægte jysk klassiker. Dyk ned i historien her.

Skærmbillede 2020-09-13 Kl . 13.48.37



Byd de nye spillere velkommen 

Det er første gang publikum har mulighed for at komme på Ceres Park i denne sæson, da Europa Cup-kampe er uden tilskuere. Dermed er det også første gang man kan se nyerhvervelserne, Søren Tengstedt, Milan Jevtovic og Patrick Olsen i aktion, hvis de tre udtages til kamptruppen og kommer på banen.

De har i øvrigt alle tre fået deres hjemmebane-debut i EL-kampen mod FC Honka forleden, men den var altså uden tilskuere. Så mandag kan vi for alvor vise dem byens kærlighed og give dem en hjertevarm modtagelse til Aarhus. 

Skærmbillede 2020-09-13 Kl . 13.48.08

Målgaranti i Ceres Park

Der er (næsten) garanti for århusianske mål, når vi spiller hjemme i Ceres Park, hvor der kun er to kampe i 2020, hvor vi ikke har scoret.

Og historien tilsiger også mål i kampe mod Vejle Boldklub. Set over de seneste 12 kampe har der nemlig været mål i alle de 12 kampe, hvorfor der statistisk set er ret stor sandsynlighed for mål i mandagens kamp.

Faktisk er der blevet scoret 35 mål i de seneste 12 kampe mellem AGF og VB. Hjemme i Aarhus har vi for øvrigt et fint tag på Vejle Boldklub, som vi ikke har tabt til på hjemmebane i hele 21 år.

Udforsk mere statistik og tal om VB og AGF her >>>

Skærmbillede 2020-09-13 Kl . 13.47.06



Godt fra start

Det er i sagens natur vigtigt for holdet at komme godt fra start og skal det lykkes kræver det opbakning fra lægterne. For selv om vi er corona-ramt og dermed "blot" kan lukke 8.500 ind i Ceres Park, så har de bevist, at de stadig kan bære holdet frem med støj og stor kærlighed.



Mandag aften får gutterne brug for opbakningen igen i bestræbelserne på at komme godt fra start i 3F Superligaen og dermed også få en god start på en spændende uge med tre kampe for holdet - en sejr mandag aften vil gøre underværker.

Så kom i skoven og lad gutterne mærke din kærlighed, så vi kan komme fint fra land. Holdet har brug for hver og én af jer og den støtte I kan gi' fra lægterne på Ceres Park - også selv om vi skal holde afstand og kun må være 8.500 i morgen aften. 

Find billet til mandagens kamp her >>>>

AGF-VB1 (3)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet