I dag runder vi 140 år

26. september 2020, kl. 12:50

I dag runder AGF 140 år. Et skarpt hjørne, som vi havde set frem til at fejre med byen i morgen til vores hjemmekamp mod OB.

Desværre har strammere Corona-restriktioner umuliggjort de store fødselsdagsplaner og fejringer med fans, sponsorer og publikum, når vi kun har mulighed for at lukke 300 gæster ind. Derfor må vi vente med at fejre de 140 år, til restriktionerne letter, hvor vi sammen får bedre lejlighed til at markere historien og de 140 år. 

Men Corona eller ej. Så er det i dag den 26. september, at vi runder 140 år som idrætsforening. Dermed er det i dag præcis 140 år siden, en gruppe driftige Aarhus-borgere stiftede AGF og dermed startede en fantastisk historie dengang i 1880. 

Skærmbillede 2020-09-26 Kl . 10.11.47

For at der i dag er noget, der hedder AGF, kan vi takke en række fremsynede århusianere for, der i 1880 besluttede sig for at stifte en idrætsforening i Aarhus, der på det tidspunkt talte 40.000 indbyggere og var på vej frem som industri og handelsby. 

Dengang var ønsket om en idrætsforening i Aarhus stort. Navnlig blandt unge mennesker af handels- og kontorstanden var interessen og behovet stort. Og især var den kun 19-årige kolonialkommis Christian Christensen ivrig efter at få lavet en forening for bevægelse, og Christian Christensen regnes for foreningens egentlige stifter og derfor som ham, der startede det hele, der for 140 år siden.

Skaermbillede -2018-09-21-kl -093757_500x 694.jpg

(Christian Christensen, Initiativtager til AGF)

Formand fra kasernen 
Selve stiftelsen af AGF skete søndag den 26. september 1880, hvor cirka 30 herrer kl. 10.00 samledes til stiftende generalforsamling af en idrætsforening. Man havde forinden henvendt sig til kaptajn Ferdinand Baumann - som var stabschef ved Fodfolkskasernen og havde gjort en heltemodig indsats i slaget ved Dybbøl i 1864 - og bedt ham opstille til posten som formand.

Baumann _foersteformand _500x 659

(Ferdinand Baumann, AGFs første formand)

Baumann blev valgt uden modkandidater, og det blev besluttet, at foreningens navn skulle være Aarhus Gymnastikforening af 1880.

Da kaptajn Baumann efter mødet sadlede op og red hjem gennem byens gader, havde han næppe forestillet sig, at den kun få minutter gamle forening senere skulle gå hen og blive en institution i dansk idræt.

AGF startede dog uden fodbold på programmet. Det kom først til i 1902 og seks år senere kom det første mesterskab i hus, da AGF blev jysk mester.

Skærmbillede 2020-09-26 Kl . 10.11.18

Læs mere om AGF's historie her.

I øvrigt er det ikke kun AGF, der har rund fødselsdag. Også vores hjemmebane Ceres Park kan fejre et skarpt hjørne.  Det kan man læse mere om her.

Har man lyst til at dykke mere ned i historien om AGF og Ceres Park, så husk, at man kan besøge AGF's lille museum i forbindelse med vores hjemmekampe og ved arrangerede besøg på Ceres Park. Se mere til historien her >>>

Og læs mere om museet her >>>

Tilykke med fødselsdagen til alle, der har AGF i hjertet. Vi takker de driftige århusianere for skabelsen af vores forening den gang for 140 år siden i dag.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet