Så blev det afgjort: Slovensk modstand i Europa League

Af: MJ / Foto: nsmura.si - 10. september 2020, kl. 21:25

Torsdag aften blev det afgjort, at slovenske NS Mura venter i næste torsdag i Europa League.

Om en uge går det løs i 2. kvalifikationsrunde i Europa League, og her står vi overfor en udebanekamp i Slovenien, når NS Mura venter i 2. kvalifikationsrunde i Europa League. Det står klart efter slovenerne vandt deres udsatte kamp mod estiske Nomme Kalju torsdag aften med 4-0.

Kampen spilles på udebane i Slovenien torsdag den 17. september på slovenernes hjemmebane Recreation Park Fazanerija og truppen rejser til Slovenien dagen før - onsdag den 16. september. 

Skærmbillede 2020-09-10 Kl . 21.07.41


NS Mura spiller til dagligt i Prva Liga, der er den bedste fodboldrække i Slovenien. Her har de spillet to kampe i den nye sæson, hvor de blandt andet har vundet over de forsvarende mestre fra NK Celje og ligger i øjeblikket nummer et rækken efter to sejren. 

Slovenerne har spillet i Prva Liga i de seneste tre sæsoner, og i sæsonen 2011/2012 spillede de sig til en bronzemedalje i ligaen. Derudover vandt de også den slovenske pokalturnering i seneste sæson - en sejr, der har bragt dem frem til kampen mod os. 

NS Mura er en ung klub, der blev stiftet tilbage i 2012. Siden 2005 havde klubben gået under navnet ND Mura 05, men på grund af økonomiske vanskeligheder måtte klubben reetablere sig selv under det nye navn NS Mura.

I sæsonen 2013/2014 begyndte NS Mura i den fjerde bedste fodboldrække i Slovenien. Siden da har klubben kæmpet sig op gennem rækkerne, og i dag spiller de altså i Prva Liga.



Europæisk historie
NS Mura har tidligere spillet europæisk fodbold, hvor de også har mødt danske hold. I sæsonen 1996/1997 røg de ud til Lyngby i 2. kvalifikationsrunde i UEFA Cuppen, og to sæsoner efter led de samme skæbne mod Silkeborg.

Derudover har NS Mura også deltaget i Europa League tre gange tidligere. I sidste sæson røg de ud til Maccabi Haifa i 1. kvalifikationsrunde.

Det er første gang, at vi møder Mura. Men slovensk modstand er ikke nyt for os. Fire gange tidligere har vi stået over for en slovensk modstander, og senest var i 2014 i en træningskamp mod NK Maribor. Her blev kampen dog afbrudt på grund af tordenvejr.

Yderligere har vi også mødt Olimpija Ljubljana i 1. runde af Pokalvindernes Europa Cup i 1996, Publikum Celje i Intertoto Cup i 2001 og en træningskamp mod Interblock Ljubljana i 2009. 

Kampen mod NS Mura spilles næste torsdag den 17. september på udebane uden adgang for tilskuere. Når det eventuelt fastlægges om kampen bliver transmitteret i tv, så skal vi naturligvis nok informere om det. 

Runden afgøres over én kamp. 

Nsmura -agf

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet