Spot på... NŠ Mura

Af: MJ / Foto: nsmura.si - 15. september 2020, kl. 16:34

Det er snart igen tid til europæisk fodbold. Derfor tager vi her et kig på vores kommende modstander. NŠ Mura venter i Europa League-kvalifikationen på torsdag.

Torsdag tager vi hul på 2. kvalifikationsrunde til Europa League, når vi på udebane møder NS Mura fra den nord-slovenske by, Murska Sobota. 

Opgøret bliver spillet uden tilskuere på lægterne på grund af UEFA's corona-restriktioner, men kampen kan følges direkte på Canal 9 eller Dplay, så Aarhus kan være med i ånden hjemmefra.

Slovenske NS Mura spiller til dagligt i Prva Liga, der er den bedste fodboldrække i Slovenien. Her har de spillet tre kampe i den nye sæson, hvor de blandt andet har vundet over de forsvarende mestre fra NK Celje og ligger i øjeblikket nummer to i rækken efter to sejre og én uafgjort. 

Slovenerne har spillet i Prva Liga i de seneste tre sæsoner, og i sæsonen 2011/2012 spillede de sig til en bronzemedalje i ligaen. Derudover vandt de også den slovenske pokalturnering i sidste sæson - en sejr, som gav dem billetten til kvalifikationen i Europa League. 



NS Mura er en ung klub, der blev stiftet tilbage i 2012. Siden 2005 havde klubben gået under navnet ND Mura 05, men på grund af økonomiske vanskeligheder måtte klubben reetablere sig selv under det nye navn NS Mura.



I sæsonen 2013/2014 begyndte NS Mura i den fjerde bedste fodboldrække i Slovenien. Siden da har klubben kæmpet sig op gennem rækkerne, og i dag spiller de altså i Prva Liga.

Skærmbillede 2020-09-15 Kl . 16.32.53





Europæisk historie


NS Mura har tidligere spillet europæisk fodbold, hvor de også har mødt danske hold. I sæsonen 1996/1997 røg de ud til Lyngby i 2. kvalifikationsrunde i UEFA Cuppen, og to sæsoner efter led de samme skæbne mod Silkeborg.



Derudover har NS Mura også deltaget i Europa League tre gange tidligere. I sidste sæson røg de ud til Maccabi Haifa i 1. kvalifikationsrunde.



Det er første gang, at vi møder NS Mura, men slovensk modstand er ikke nyt for os. Fire gange tidligere har vi stået over for en slovensk modstander, og senest var i 2014 i en træningskamp mod NK Maribor.



Yderligere har vi også mødt Olimpija Ljubljana i 1. runde af Pokalvindernes Europa Cup i 1996, Publikum Celje i Intertoto Cup i 2001 og en træningskamp mod Interblock Ljubljana i 2009. 

Torsdagens opgør mod NS Mura afgøres over én kamp. 

Kampstart: Torsdag den 17. september kl. 20.15 på Fazanerija City Stadium
Dommer: Giorgi Kruashvili (Georgien)
Kampen kan følges direkte på Canal 9 eller Dplay fra klokken 20.10.
AGF liveopdaterer også på Twitter. 

Ig

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet