Spot på... OB

Af: MJ / Foto: Getty Images, Ole Nielsen og Nikolaj Rønnow - 24. september 2020, kl. 13:37

Efter sidste weekends dramatiske lokalopgør mod Randers hedder weekendens modstander nu OB. Her tager vi et nærmere kig på fynboerne.

På søndag skal vi forsøge at fortsætte vores gode sæsonstart i 3F Superligaen, når vi hjemme på Ceres Park tager imod OB i 3. spillerunde. 

Sidst vi mødte OB var i Europa Playoff-finalen i slutningen af juli. Her vandt vi som bekendt 2-1 hjemme på Ceres Park på mål af Bror Blume og Patrick Mortensen. Gense højdepunkter fra den kamp her: 

Gennem historien har vi spillet 165 kampe mod OB. Her har vi vundet 64 kampe, tabt 69 og 32 er endt uden en vinder. Målt på de seneste ti kampe har der været mål i alle opgør, så der er stor sandsynlighed for mål på Ceres Park på søndag.

Skærmbillede 2020-09-24 Kl . 12.52.54

Modstander-nyt
Op til denne sæson har OB måtte vinke farvel til Jacob Barrett Laursen. Venstrebacken er skiftet til Arminia Bielefeld, men fynboerne har også fået nye offensive kræfter ind på holdet.

De to angribere, Emmanuel Sabbi og islandske Sveinn Aron Gudjohnsen, er kommet til klubben. Sabbi er skiftet til OB på en permanent aftale efter flere sæsoner i Hobro, hvor han blev topscorer i sidste sæson.

Gudjohnsen er kommet til OB på en lejekontrakt frem til sommeren næste år fra italienske Spezia, der netop er rykket op i Serie A. Islændingen er søn af den tidligere spiller Eidur Gudjohnsen, der har en fortid i blandt andre FC Barcelona og Chelsea.

I sidste sæson var OB ramt af en del skader, og dén historie har gentaget sig en anelse fra begyndelse af denne sæson. I sidste weekends kamp mod FC Nordsjælland måtte fynboerne således undvære Ryan Johnson Laursen, Janus Drachmann og Mart Lieder, der alle var ude med skader. Laursen fik dog lidt over 30 minutters spilletid i mandagens kamp i Reserveligaen, hvor OB vandt 1-2 ude over Brøndby. Tilmed er den tidligere AGF'er Alexander Juel Andersen er ude med en skade.

OB har ingen spillere ude med karantæner til kampen. 

OB har ændret i deres formation i forhold til sidste sæson, hvor de ofte spillede 3-5-2. I de første to 3F Superliga-kampe i indeværende sæson har cheftræner Jakob Michelsen stillet sit mandskab op i noget, der mere minder om en 4-3-3-formation.

Getty Images -1227832089

Form
Ligesom os kommer OB ubesejret ind til søndagens kamp. Fynboerne tog en flot sejr på 3-2 i sæsonpremieren hjemme over FC København, mens de spillede 1-1 mod FC Nordsjælland i sidste weekend. 
Begge kampe var på hjemmebanen i Odense og kampen på søndag er OB's første udekamp i denne sæson.

Skærmbillede 2020-09-24 Kl . 12.57.16

Head to head
I de seneste fem indbyrdes opgør har vi haft et godt tag på OB. Faktisk har vi vundet fire ud af de seneste fem kampe mod fynboerne, og vi har også haft held til at finde målet. Vi skal således tilbage til august 2017 for at finde den seneste kamp, hvor vi ikke scorede mod OB.

Og ser man historisk set på kampene mod OB, så er der statistisk set stor sandsynlighed for mål i morgen. Faktisk har vi kun tre gange spillet 0-0 mod OB i 3F Superligaens historie. Senest en kamp mellem AGF og OB forblev målløs var i 2017, og i de seneste seks kampe mod OB er der tilsammen scoret 21 mål, så mon ikke der også kommer mål i morgen - forhåbentligt flest fra de hviie.



De seneste fem kampe mod OB: 

29.07.2020 AGF 2-1 OB (Europa Playoff-finalen)
01.06.2020 AGF 1-0 OB (3F Superligaen)

31.10.2020 AGF 1-0 OB (Ottendedelsfinalen i Sydbank Pokalen)
20.09.2020 OB 1-2 AGF (3F Superligaen)

11.03.2019 AGF 1-2 OB (3F Superligaen)

Getty Images -1227831819

Profil
Issam Jebali har været en af OBs største profiler i sæsonstarten. Den tunesiske angriber nettede to gange i sejren på 3-2 i sæsonpremieren mod FC København, og i sidste weekends kamp mod FC Nordsjælland var han også farlig i flere offensive situationer - dog uden at score.

Jebali kom til OB i sommeren sidste år efter et kort ophold i den saudiske klub Al Wahda. Tuneserens første sæson hos fynboerne var ikke ligefrem fremragende med kun tre scoringer i 25 kampe, men i denne sæson ser det altså ud som om, han har ramt formen.

Skærmbillede 2020-09-24 Kl . 13.11.30

Begge klubber
Flere spillere har gennem tiden spillet i både AGF og OB. Emil Ousager, Mikkel Kirkeskov, Tobias Grahn, Søren Berg, Thomas Lindrup, Dennis Siim, Søren Andersen, Alexander Juel Andersen og Stig Tøfting for blot at nævne nogle få af de spillere, der har optrådt i begge klubber. 

Nicklas Helenius er en af de aktuelle spillere i AGF, som har en fortid i OB. Helenius spillede i OB fra 2017 til sommeren sidste år, hvor han skrev under på en treårig kontrakt hos os. I alt nåede angriberen at få lidt over 60 førsteholdskampe og score 19 mål hos fynboerne, som han i øvrigt scorede imod den 1. juni i Ceres Park. 

Skærmbillede 2020-09-24 Kl . 13.00.27

Foto fra fortiden

Getty Images -504435589

- Vil du noget...? Daværende AGF-angriber Peter Graulund spiller op til OB'eren Atle Roar Håland i en kamp i Odense i 2009. De to skulle senere blive holdkammerater i AGF. 

Der er kampstart på søndag den 27. september klokken 14.00. Desværre med nye Corona-restriktioner, hvorfor der ikke er noget billetsalg. 


Kampen kan følges direkte på TV3 Sport og Viaplay med optakt fra klokken 13.30, ligesom den kan følges i radioen og på AGF's livetwitter. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet