Spot på... Vejle Boldklub

Af: MJ / Foto: Getty Images og Ole Nielsen - 12. september 2020, kl. 11:46

Med sæsonpremieren i 3F Superligaen lige rundt om hjørnet er det tid til endnu et spot på vores kommende modstander. Vejle venter i sæsonens første kamp, der fløjtes i gang i Ceres Park på mandag.

Ceres Park danner på mandag rammen om vores sæsonpremieren i 3F Superligaen, når vi tager imod oprykkerne fra Vejle.

Sidst vi mødte Vejle var i april sidste år, hvor vi mødte dem i nedrykningsspillet i 3F Superligaen. Her tog vi en sejr på 2-4 ude mod de rødblusede på et hattrick fra anfører Patrick Mortensen og et mål af Tobias Sana i en dramatisk kamp, som du kan gense højdepunkter fra her. 

Vi har generelt haft godt styr på Vejle i de seneste syv indbyrdes opgør, hvor vi er ubesejret med tre uafgjorte og fire sejre. Senest Vejle formåede at vinde over os var i september 2014, da vi tabte 0-1 på hjemmebane.

113 kampe er det blevet til mod VB gennem historien. Her er det blevet til 47 sejre, 37 nederlag og 29 uafgjorte. Målt på de seneste 12 kampe har der været mål i alle kampe, hvorfor der statistisk set er stor sandsynlighed for mål i mandagens kamp. Faktisk er der blevet scoret 35 mål i de seneste 12 kampe mellem AGF og VB. 

Kun en gang tidligere har vi mødt Vejle på den 14. september. Det var i 1991, hvor vi hjemme vandt 3-2 på på mål af Torben Christensen (2) og Erik Madsen, mens Mark Strudal scorede begge VB's mål.

Modstander-nyt
Vejle kommer ind til sæsonpremieren i 3F Superligaen med tre sejre i de seneste tre træningskampe. Her har de blandt andet vundet 3-1 over FC Nordsjælland og senest 1-0 over Randers FC. I sidste sæson sluttede de NordicBet Ligaen af med et nederlag på 4-1 til Fremad Amager, men det betød intet for oprykningen til landets bedste fodboldrække.

Superliga-oprykkerne har været plaget skader i optakten til den nye sæson. Forsvarsspillerne Arlin Ajeti og Alexander Milosevic er begge ude med skader og er tvivlsomme op til opgøret mod os.

Patrick Mortensen 010419-07

Form
Man må formode, at VB kommer til Aarhus med en god portion selvtillid oven på de seneste sejre i træningskampene forud for sæsonpremieren i 3F Superligaen. Derudover var holdet ganske suveræn i NordicBet Ligaen i sidste sæson, hvor de vandt rækken med ni point ned til Viborg FF på andenpladsen.

Head to head
Samlet set har vi mødt Vejle 29 gange i 3F Superligaen. Her har vi vundet 11, tabt fem og 13 kampe er endt uden en vinder.

21.04.2019: Vejle 2 - 4 AGF (3F Superligaen)
01.04.2019: AGF 2 - 2 Vejle (3F Superligaen)
03.12.2018: AGF 2 - 1 Vejle (3F Superligaen)
30.07.2018: Vejle 1 - 1 AGF (3F Superligaen)
24.01.2017: Vejle 1 - 1 AGF (Venskabskamp)

Getty Images -1138525019

Profil
Diego Montiel spillede 31 kampe, scorede 11 mål og lavede otte assists for Vejle i NordicBet Ligaen i sidste sæson. Den svenske offensivspiller kom til klubben i sommeren sidste år fra belgiske Beerschot, og allerede i sin første sæson i Vejle satte han sit tydelige aftryk som en af holdets største profiler.

Montiel fik sin debut i 1. spillerunde af NordicBet Ligaen i sidste sæson, da Vejle spillede uafgjort 2-2 mod Fremad Amager. I de to efterfølgende kampe mod Nykøbing og Vendsyssel FF var han også i aktion, og her blev det til både assists og et mål.

Getty Images -1223063169

Begge klubber
Flere spillere har spillet i begge klubber gennem tiden. John Sivebæk, Alex Nørlund, Henning Enoksen, Bjørn Daniel Sverrison, Troels Rasmussen, Ulrik Lindkvist, Erik Boye for blot at nævne nogen, der har optrådt for både AGF og Vejle i deres karriere.



Thomas Hagelskjær er en af de aktuelle spillere i Vejle, som har en fortid i AGF. Hagelskjær spillede på AGFs ungdomshold fra 2009 til 2015, inden han rykkede op på førsteholdet. Den 25-årige målmand nåede dog aldrig at få sin officielle debut på vores førstehold. 

Getty Images -1138521052

Foto fra fortiden 

Benjamin Hvidt 240117-04
En ung Benjamin Hvidt i en testkamp mod Vejle i januar 2017. 

----
Kampstart: Mandag den 14. september klokken 19 i Ceres Park

Billetter: Billetter kan købes her >>>

Dommer: Sandi Putros

Kampen kan følges direkte på TV3 Sport med optakt fra klokken 18.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet