Sydbank Kvindepokalen: Pokalaften i Varde

Af: MJ - 16. september 2020, kl. 13:43

AGF Kvindefodbold træder ind i anden runde af Sydbank Kvindepokalen onsdag, hvor vi på udebane gæster 1. divisionsklubben Varde IF.

Onsdag er det tid til pokalfodbold for AGF Kvindefodbold, der på udebane møder Varde IF. Efter lørdagens nederlag til HB Køge i Gjensidige Kvindeligaen er spillerne opsatte på at få succes i midtugens pokalkamp. 

Desværre må vi undvære en del spillere, der er ude med skader. Christina Ravn og Katrine Spanner er fortsat ude med korsbåndskader, mens også Christina Beck, Mathilde Kruse, Lea Bjerregrav og Emma Andersen er ude af truppen til pokalkampen. 

Til gengæld er vores førstemålmand Katrine Svane tilbage i truppen, da hun er vendt tilbage efter sygdom. Derudover er der også blevet plads til unge spillere som Johanne Guldbæk og Silje Strand, der kan få muligheden på førsteholdet.

Truppen til pokalkampen mod Varde IF ser således ud: 

Katrine Svane, Katrine Kleven, Sofie Vendelbo, Emilie Rhode, Hannah Bacon, Cecilie Johansen, Sofie Bloch, Maria Herdel, Sofie Kamp, Caroline Jensen, Helena Pedersen, Maria Denius, Sofie Obel, Mathilde Søjberg, Freja Storm, Johanne Guldbæk, Silje Strand 

Der er kampstart i Varde klokken 18.30. 

KSDH!

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet