U19 fortsat ubesejret

Af: BJ - Foto: FotoTrine/vildmedfoto.dk den 22. september 2020, kl. 10:24

Efter seks runder er U19 fortsat uden nederlag. I weekenden blev det til et enkelt point mod Esbjerg trods en 2-0-føring.

I opstarten til sæsonen tabte U19 klart til Esbjerg, så AGF-drengene havde revanche til gode mod de fysisk stærke vestjyder. 

Det så da også lyst ud, da Faysal Halimi (billedet) midtvejs i første halvleg åbnede scoringen efter en veludført omstilling. Og et kvarter ind i anden halvleg udbyggede Mads Bager føringen i en periode, hvor gæsterne ellers havde teten.

I stedet for at jagte endnu en scoring, der definitivt kunne lukke kampen, kom U19 til at stå for langt tilbage, og det udnyttede gæsterne til først at reducere med godt ti minutter igen og fem senere bringe balance i regnskabet. 2-2 blev kampens resultat, hvilket ærgrede cheftræner Fatah Abdirahman.

- Vi ender med at forsvare alt for meget, og et par tvunge udskiftninger gør også, at vores base bliver lidt usikker. De scorer på to dødbolde, hvor vi sover, og jeg er lidt træt af, at vi ikke lærer af vores fejl fra de seneste kampe, hvor vi også blev for passive i slutfasen. Men overordnet spiller drengene en fornuftig kamp mod en dygtig modstander, siger Fatah Abdirahman, der kunne glæde sig over comeback til Peter Rogers, der spillede sin første liga-kamp efter en langvarig skadespause.

Næste opgave for U19 er på lørdag, hvor FC Nordsjælland venter på udebane.

Kampfakta - U19 Ligaen
AGF - Esbjerg fB 2-2 (1-0)
1-0: Faysal Halimi (26')
2-0: Mads Bager (58')
2-1: Zean Peetz Dalügge (78')
2-2: Denis Catovic (83')

AGF:
Asger Svendsen - Oliver Lund, Daniel Jakobsen (74: Alexander Laursen), Thomas Kristensen, Viktor Storgaard - Peter Rogers (70: Elias Jønson), Mads Bager - Mathias Sauer (70: Marius Hausted), Faysal Halimi (70: Nikolaj Sauer), Jonas Yderholm - Frederik Ihler (80: Mustafa Husseinzada)

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet