AGF har forlænget kontrakten med Benjamin Hvidt.
Midtbaneslideren fra Djursland, Benjamin Hvidt har fået en
længere del af sin fremtid på plads efter han og AGF har forlænget
samarbejdet. Den nye aftale lægger to år oven i Benjamin Hvidts
nuværende og løber derfor frem til udgangen af 2023.
Forlængelsen er den anden forlængelse for Benjamin Hvidt efter han
som 18-årig første gang forlængede sin aftale med AGF. Her to år
efter kan Hvidt se tilbage på en periode, hvor han er kommet
længere ind på holdet og nu er noteret for i alt 44 kampe - 11 i
indeværende sæson.
- Trods han stadig er en relativ ung spiller, har Benjamin Hvidt
allerede vist sit værd for os. Efter et længere tilløb fik han vel
sit gennembrud i foråret, hvor han kom ind i medaljeslutspillet og
var en fast og vigtig del af det hold, der spillede medaljerne
hjem. Han er en af vores egne udviklet talenter, der har været hos
os i mange år, og han er en pålidelig og dygtig spiller som vi
sætter stor pris på og som stadig har et godt udviklingspotentiale
foran os. Så det er glædeligt, at vi nu har forlænget aftalen,
siger adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen.
Fra Djursland til AGF
20-årige Benjamin Hvidt kom til AGF som 12-årig fra vores
samarbejdsklub, Koldin/Perstrup IF på Djursland. Som 15-årige fik
han så sin første ungdomskontrakt, der siden blev vekslet til en
plads i AGF's 3F Superligatrup, som han har været en fast
bestanddel af gennem to sæsoner.
Hvidt fik debut på AGF's bedste hold den 6. april 2017 - kort
efter sin 17 års fødselsdag. Siden er det altså blevet til 44 kampe
for førsteholdet.
Benjamin Hvidt har også optrådt i flere kampe for de danske U16,
U17, U18 og U19 landshold. I alt er det indtil videre blevet til 28
kampe for diverse ungdomslandshold.
Hør Hvidt fortælle mere om sin forlængelse på AGF
TV: