Gjensidige Kvindeligaen: Ny test-sejr

Af: AGF - 20. februar 2021, kl. 17:00

Gjensidige Kvindeligaen fik en ny sejr i opstartens sidste træningskamp, der fandt sted i dag i Aalborg.

Sæsonstarten nærmer sig snart for kvinderne og i dag testede Gjensidige Kvindeligaen i en træningskamp mod liga-kollegaerne AaB på nordjydernes anlæg i Aalborg.

Testkampen kommer efter en god træningslejr hen over sidste weekend og i dag gik turen så nord på til den sidste træningskamp inden det går løs den 6. marts mod Brøndby IF.

Og som i de forudgående testkampe her vinteropstarten blev det i dag også en god træningskamp i Aalborg, hvor holdet kunne rejse hjem med en 3-1 sejr. De århusianske mål sat ind af Mathilde Kruse, Cecilie Johansen og Thea Rhode efter især en god anden halvleg.

IMG_0815

Med dagens sejr i Aalborg er holdet ubesejret i opstartens testkampe.

- Det er overordnet dejligt at kunne se tilbage på vores testkampe uden nederlag. Det vigtigste for os er dog, at vi får løftet niveauet og bygget på. I dag spiller vi under vores niveau i første halvleg, men vi får korrigeret i pausen og spillerne viser et andet niveau i anden halvleg.

- Her lykkes vi i højere grad med eksekveringen af vores aftaler og derfor vinder vi også fortjent kampen. Vi ser nogle gode momenter i kampen i dag og det skal vi fortsat bygge videre på frem turneringsstarten, lød det fra cheftræner Steen Petterson efter dagens testkamp.

Skærmbillede 2021-02-20 Kl . 11.42.54

Her kan du få en status på forårs-forberedelserne fra cheftræner Steen Petterson. Sæsonstarten er den 6. marts på udebane i Brøndby i en kamp, der kan ses på Kvindeliga.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet