Deler i årets første test

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen - 15. januar 2021, kl. 16:59

Den første testkamp år stod mod Viborg FF i Ceres Park. 2-2 lød kampens resultat efter en god test, hvor tilbagevendte Alexander Ammitzbøll stod for begge AGF's mål.

Fredag eftermiddag spillede 3F Superliga-truppen årets første testkamp i forbindelse med forberedelserne frem mod forårssæsonen. Viborg FF's førerhold i NordicBet Ligaen var inviteret på Ceres Park, hvor det blev til en ganske underholdende dyst mod midtjyderne.

Skærmbillede 2021-01-15 Kl . 16.43.27

Det blev også en kamp, hvor vi fik lejlighed til at se en masse af de unge spillere, der fik kamptid i benene. Således stillede vi op med Young Guns i startopstillingen som Mikkel Lassen og Mads Bager og senere kom flere andre af de helt unge spillere ind. I startopstillingen var der også et gensyn med Alex Gersbach.

Det var Viborg FF, der kom bedst fra start på det kolde Ceres Park med et skud tæt under mål. Men Kamil Grabara reddede flot. Kort efter var det AGF med et gennembrud, hvor først Albert Grønbæk var tæt på og lidt efter var Jon Thorsteinsson uheldig med at ramme stolpen i en god chance.

Men i en lige indledning var det Viborg, der  førstkom foran, da de grønblusede efter en halv time opsnappede bolden og kunne score til 0-1.

Og da så Albert Grønbæk inden for kort tid fik skrabet to gule kort til sig, så han måtte gå ud, var det lidt tungt at være AGF'er.

Men et massivt tryk mod Viborgs mål sidst i første halvleg gav optimisme for 2. halvleg. 



Skærmbillede 2021-01-15 Kl . 16.43.36

2. halvleg. 

I pausen blev der skiftet flittigt ud og spillere som Thomas T. Kristensen, Mads Bager, Magnus Isager fik værdifuld senior-spilletid. I målet blev det også til et gensyn med William Eskelinen og foran var Alexander Ammitzbøll tilbage på holdet efter sit norske lejeophold. 

Vores svenske målmand kunne dog ikke gøre noget ved et flot Viborg-angreb i starten af 2. halvleg, der resulterede i endnu en scoring til de grønblusede, der udnyttede, at vi spillede med helt nye konstellationer på banen.

Men vores unge hold fik rystet den lidt sure start af sig og fik arbejdet sig ind i kampen igen. Og efter en times tid var det tilbagevendte Alexander Ammitzbøll, der kunne reducere til 1-2 og sørme om ikke han kort efter igen var på pletten efter et godt opspil og kunne udligne til 2-2 og dermed skabe balance i testkampen igen.

Skærmbillede 2021-01-15 Kl . 16.48.16



Med godt 20 minutter tilbage kom nogen af de rutinerede kræfter på banen i skikkelse af blandt andre Nicolai Poulsen, Patrick Olsen, Casper Højer Nielsen og Sebastian Hausner, ligesom nyerhvervelsen Mathias Jørgensen fik sin uofficielle debut i den hvide trøje. Og lejesvenden fik vist sig flot frem og gik fint med i spillet

Skærmbillede 2021-01-15 Kl . 16.44.26

Mod kampens slutning havde vi optræk til føringsmålet flere gange. Blandt andet, da Gift Links skød flot på mål og da Magnus Kaastrup var tæt på at smide bolden i mål fra en spids vinkel.

Også Gift Links fik en stor mulighed med få minutter igen, da han firstimede et flot indlæg mod mål. Men måtte se afslutningen reddet. 

Så 2-2 forblev tallene på Ceres Parks måltavle denne kolde januar-eftermiddag efter en testkamp som begge hold fik meget ud af.

Skærmbillede 2021-01-15 Kl . 16.43.51 (1)

Næste testkamp er på tirsdag, hvor gutterne kører en tur til Herning for at møde FC Midtjylland i en kamp, der bliver livestreamet af værterne.

Kampfakta - testkamp 
15. januar 2021

AGF - VFF (0-1) 2-2


Målscorer for AGF: 
Alexander Ammitzbøll (2)

AGF's kamptrup:

William Eskelinen, Kamil Grabara,Thomas. T. Kristensen, Mikkel Lassen, Alex Gersbach, Alexander Munksgaard
, Casper Højer Nielsen
, Jesper Juelsgård, Sebastian Hausner
, Magnus Anbo
, Nicolai Poulsen
, Milan Jevtovic
, Patrick Olsen
, Gift Links
, Jón Dagur Thorsteinsson
, Benjamin Hvidt
, Albert Grønbæk, Magnus Kaastrup
, Patrick Mortensen
, Mathias Jørgensen
, Alexander Ammitzbøll
, Mads Bager, Magnus Isager, Frederik Ihler, Mathias Sauer. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet